Gå til primært indhold Gå til footeren

HimmerLand er ny partner hos OPTIMEET

Professionelle mødefaciliteter, sportsaktiviteter, gastronomi og overnatning samlet på ét resort. HimmerLand er ny partner hos OPTIMEET.

Professionelle mødefaciliteter, sportsaktiviteter, gastronomi og overnatning samlet på ét resort. HimmerLand er ny partner hos OPTIMEET.

 

Midt i den himmerlandske natur mellem Aalborg og Aarhus ligger HimmerLand, som mange måske først og fremmest forbinder med golf. Men resortet ved Farsø har meget mere at byde på – ikke mindst for virksomheder, der ønsker at kombinere det faglige program med fællesskab og oplevelser.

HimmerLand råder over fleksible møde- og konferencelokaler i mange størrelser. Det største, Salen, kan rumme op mod 700 deltagere og anvendes til blandt andet konferencer, messer, foredrag, firmafester og andre større events.

Til mindre grupper findes en række forskellige mødelokaler - og hertil kommer Tee15, en selvstændig mødevilla med mødefaciliteter, syv værelser, sauna og terrasser - perfekt til for eksempel leder- og bestyrelsesgrupper.

Flyt mødet ud af mødelokalet

En af HimmerLands store styrker er de mange muligheder, når deltagerne trænger til et afbræk fra mødebordet.

Resortet har to 18-hullers golfbaner, ti padelbaner, bowling, golfsimulator, fitness, tennis, minigolf og spa.

Dertil kommer naturen lige uden for døren og mulighed for forskellige former for teambuilding. Aktiviteterne kan indgå som et kort energiboost i løbet af mødedagen eller som en større del af et kick-off, en konference eller et firmaarrangement.

Det giver mulighed for at skabe et varieret program, hvor koncentration og faglighed i mødelokalet afløses af bevægelse, uformelle samtaler og fælles oplevelser.

Bliv til næste dag

Når dagens program er slut, kan deltagerne fortsætte fællesskabet omkring middagsbordet. HimmerLand har tre restauranter med forskellige profiler – fra fine dining på HimmerRiget til mere uformelle rammer på Hul19 og Larsens Sportsbar & Bistro.

Med hotelværelser, suiter og andre overnatningsmuligheder kan arrangementet fortsætte næste dag uden behov for transport.

Netop kombinationen er HimmerLands styrke som møde- og konferencested: Her kan det faglige program, aktiviteter, gastronomi og overnatning samles under ét tag.

Hvad enten man planlægger en konference, et strategimøde, et kick-off, et kundearrangement, en firmafest eller teambuilding, er der mulighed for at sammensætte et arrangement, hvor deltagerne ikke bare mødes – men får mulighed for at opleve mere.

Se mere om Himmerland