Gå til primært indhold Gå til footeren

Flotte priser til flere OPTIMEET-partnere

Danish Travel Awards hædrer blandt andet de bedste danske hoteller, og blandt vinderne ved årets prisuddeling var flere OPTIMEET-partnere.

Danish Travel Awards hædrer blandt andet de bedste danske hoteller, og blandt vinderne ved årets prisuddeling var flere OPTIMEET-partnere.

 

En række OPTIMEET-partnere blev hædret med en Danish Travel Award, da der blev uddelt priser til rejse- og hotelbranchen i Cirkusbygningen i København. Ved den store event den 7. oktober 2026 blev der givet priser i 20 forskellige kategorier med i alt 340 kandidater.

Vinderne i kategorierne inden for danske hoteller var:

 

Bedste hotel i København: Tivoli Hotel & Congress Center

Tivoli Hotel & Congress Center sender på Facebook en stor tak til alle hotellets ”fantastiske kollegaer, der hver dag gør deres bedste for at give vores gæster en dejlig oplevelse” og samtidig også en tak til alle, der besøger hotellet og ”er med til at gøre Tivoli Hotel & Congress Center til noget helt særligt”.

Se mere om Tivoli Hotel & Congress Center

Bedste hotel på Sjælland, Fyn og Øerne: Rungstedgaard 

Rungstedgaard skriver på LinkedIn, at de er stolte, taknemmelige og lidt ydmyge, da prisen bygger på en forbrugerundersøgelse gennemført af Epinion blandt 3.000 danskere.

"Rungstedgaard er jo ikke bare vores. Det er også alle dem, der besøger os, kommer igen og er med til at gøre Rungstedgaard til det sted, det er i dag. Uanset om de besøger os til møder, konferencer, en overnatning eller en særlig anledning,” siger hoteldirektør Jens Frank-Mikkelsen.

Se mere om Rungstedgaard

Bedste hotel i Jylland: Hotel Koldingfjord

Et lille hold medarbejdere fra Hotel Koldingfjord blev kaldt op på scenen i Cirkusbygningen for at modtage nyheden, fortæller hotellet i et nyhedsbrev.

”Vi er stolte og ydmyge over at modtage prisen som det bedste hotel i Jylland. Det er jo en anerkendelse af den indsats, vores medarbejdere yder, og af, at det betaler sig at gøre sig umage. Men det forpligter også,” siger Peder J. Madsen, direktør for Hotel Koldingfjord.

Peder J. Madsen fortæller, at hotellet ikke er kommet sovende til prisen. Han er taknemmelig for alle 140 ansatte i alderen 15-72 år, som hver især er med til at løfte hotellets mange opgaver døgnet rundt.
”Jeg plejer at sige til mine kolleger, at hvis vi vil være blandt de bedste, er det vigtigt, at vi øver os hver eneste dag,” siger Peder J. Madsen.

Se mere om Hotel Koldingfjord

Bedste luksushotel i Danmark: Alsik Hotel & Spa

Alsik Hotel og Spa fik prisen blot få dage efter, at Alsik også blev optaget i MICHELIN Guide Hotel Selection, som fremhæver hoteller, der udmærker sig ved deres kvalitet, personlighed og enestående gæsteoplevelse. 

Det hele er sket i samme uge, som den nye adm. direktør på Alsik Hotel og Spa, Ninna Stæhr-Petersen, begyndte på hotellet. 

”Det er en fantastisk start som ny direktør. To så stærke anerkendelser på bare én uge fortæller alt om det tårnhøje niveau, medarbejderne leverer på hver eneste dag. Jeg vil takke hele holdet for, år efter år, at fastholde en kvalitet, service og ambition, som er i særklasse. Denne pris er en stor cadeau til dem. Jeg glæder mig over at være blevet en del af holdet, og at kunne bygge videre på det stærke fundament,” siger Ninna Stæhr-Petersen.

Se mere om Alsik Hotel & Spa

Bedste hotelkæde i Danmark: Comwell Hotels

Comwell blev for andet år i træk kåret som Danmarks bedste hotelkæde, og Peter Schelde, CEO i den danske familieejede hotelkoncern, var selv på scenen for at løfte trofæet.

”Prisen er en stor anerkendelse, og at modtage den to år i træk betyder noget særligt, fordi prisen uddeles ud fra forbrugernes vurdering og dermed deres egne oplevelser hos os. Derfor er denne pris først og fremmest en anerkendelse af mine dygtige kolleger i hele koncernen og den flotte indsats, de yder for vores gæster hver eneste dag. Det er jeg utrolig stolt af,” siger Peter Schelde, CEO i Comwell Hotels.

Han fremhæver samtidig medarbejdernes stærke værtskab og den høje kvalitet på tværs af funktioner, afdelinger og hoteller:

”Vores gæster kommer med forskellige forventninger og behov. Nogle kommer for at holde fri, andre for at arbejde. Vores opgave er at være opmærksomme på det, der betyder noget for den enkelte gæst, og sørge for, at alle føler sig velkomne og trygge hos Comwell.”

Se mere om Comwell Hotels

Bedste passagerrederi: Go Nordic Cruiseline 

Go Nordic Cruiseline skriver på LinkedIn: ”Vi kniber stadig os selv lidt i armen. Det er mindre end to år siden, vi fik nyt navn og ny identitet under nye ejere. Meget har ændret sig siden da. Men det vigtigste er forblevet det samme: vores medarbejdere. 

Dedikerede kolleger til lands og til vands, som hver eneste dag har ydet en stor indsats gennem en krævende, lærerig og spændende periode. Denne pris tilhører dem.”

Se mere om Go Nordic Cruiseline

Vejen til en vinderplads

Danish Travel Awards-vinderne findes via et panel hos analyseinstituttet Epinion med over 3.000 respondenter. Forbrugerne i Epinions panel giver kandidaterne en score fra 1-10, hvis de har benyttet produktet – for eksempel et hotel – inden for de seneste 24 måneder.

En slutscore danner grundlag for kåringen af vinderne, og heri indgår tre dimensioner: henholdsvis antal respondenter, gennemsnitskarakter og den såkaldte Net Promoter Score. De tre højest placerede i hver kategori kom i alfabetisk rækkefølge op på lystavlen i Cirkusbygningen.

De 340 kandidater i de 20 kategorier er valgt af præsidiet for Danish Travel Awards ud fra objektive kriterier, der er beskrevet i definitionen for hver kategori.

Foto øverst: Her ses de glade vindere fra Rungstedgaard, der fik prisen som ”Bedste hotel på Sjælland, Fyn og Øerne”. Foto: DTA