Vi er med dig hele vejen
På Hotel Koldingfjord er vi stolte af vores erfarne konferenceteam, som arbejder hver dag for at sikre, at jeres møde eller konference bliver en succes. Vores team er din garanti for en professionel og gnidningsfri afvikling af arrangementet. Vi deler gerne vores ekspertise og erfaring for at sikre, at alt går som planlagt.
Skræddersyede oplevelser
På Hotel Koldingfjord er mulighederne mange, og vi hjælper med at finde den helt rigtige løsning til jeres møde. Uanset om I ønsker et dagsmøde, aftenmøde en hel konference med overnatning eller en firmafest, har vi løsningerne. Vi har sammensat en række mødepakker, som du kan vælge mellem eller blive inspireret af. Hvis I har særlige ønsker, er vi klar til at sammensætte en skræddersyet pakke, der opfylder jeres unikke behov.
Rammerne til ethvert arrangement
Hotel Koldingfjord har 12 mødelokaler, der kan rumme alt fra små møder til store konferencer med op til 300 deltagere. Vi tilbyder også grupperum og mulighed for hybridmøder med live streaming, så deltagerantallet kan øges betydeligt. Vores mødelokaler er lyse og indbydende, udstyret med moderne AV-teknologi og designet til at opfylde fremtidens krav. Vores 5 selskabslokaler med direkte udsigt til Kolding Fjord sætter rammen for en mindeværdig middag eller fest. På hotellet 2 grønne arealer ved vandet er mulighederne mange for at skabe mindeværdige oplevelser. Her er både plads til aktiviteter og festivaler.
En god nats søvn
Vores 152 værelser er individuelt indrettet og tilbyder en unik kombination af klassisk arkitektur og tidløst dansk design. Uanset om du vælger et værelse med fjordudsigt eller udsigt til fredfyldt skov, garanterer vi en komfortabel og inspirerende overnatning i forbindelse med dit møde eller konference.
Louisehøj
Louisehøj er vores private og eksklusive sted for fortrolige møder. Med egen tjener og kok, kan I nyde en skræddersyet oplevelse i private omgivelser. Vores fokus på fortrolighed og diskretion sikrer, at jeres møde får den rette atmosfære.