
OPTIMEET præsenterer tre mødesteder i København, som byder på smukke og unikke rammer.
Mogens Dahl Koncertsal
Mogens Dahl Koncertsal har siden 2005 dannet rammer om koncerter, dagsmøder, kickoff-møder, firmamiddage, firmafester, konferencer og private arrangementer og selskaber.
Beliggende i en smuk bevaret gårdhave på Islands Brygge midt i København, byder koncertsalen på moderne og autentiske rammer med plads til flere end 300 gæster.
Koncertsalen er kernen i Mogens Dahl Koncertsal – en tidligere hestestald, der nu er forvandlet til et imponerende kulturhus. Her oplever gæsterne en unik kombination af historie og moderne komfort – med musik i verdensklasse som fundamentet under det hele.
Med avancerede tekniske løsninger, enestående akustik og store vinduespartier, der lukker masser af naturligt lys ind, skaber koncertsalen en inspirerende atmosfære til alle typer arrangementer.
Køkkenchef Peter Ingeberg står klar til at sammensætte menuer, der afspejler kundens ønsker – fra lette måltider til 5-retters gallamiddage. Med fokus på kvalitet og økologiske råvarer, tilbyder Mogens Dahl Koncertsal mad og drikke, der bidrager til oplevelsen af et fuldendt event.
Se mere om Mogens Dahl Koncertsal
Villa Copenhagen
Villa Copenhagen er en social scene i København, hvor fortid, nutid og fremtid mødes i en inspirerende og legende atmosfære i den ikoniske bygning fra 1912 – Hovedkontoret for Post & Telegraf.
Hos Villa Copenhagen er man garanteret moderne faciliteter, skræddersyet service, toptekniske faciliteter og et imødekommende personale, som sikrer en fuldendt og eksklusiv oplevelse.
Med en ideel beliggenhed lige ved siden af Københavns Hovedbanegård og kun 16 minutter fra Københavns Lufthavn er hotellet velegnet til både internationale kongresser og lokale arrangementer.
Villa Copenhagen tager fuldt ansvar for hotellets miljømæssige fodaftryk og som kunde kan man tilvælge en miljørapport, som synliggør arrangementets CO2-aftryk, energiforbrug, vandforbrug, affald, madspild og brug af kemikalier.
Carlsberg Venues
Carlsberg Venues byder på smukke, historiske rammer i hjertet af Carlsberg Byen.
Med sine ni forskellige sale er huset velegnet til seminarer, konferencer, produktlanceringer, middage og events. Carlsberg Venues gør en dyd ud af at yde en personlig og professionel service, skræddersyet til hvert enkelt arrangement. Udover arrangementer i huset kan der arrangeres historiske rundvisninger, professionelle øl-oplevelser og besøg på Home of Carlsbergs attraktion.
Kapaciteten er fordelt på flere, meget forskellige sale og derfor varierer antallet alt efter type af arrangement og opsætning. Foruden en stor konferencesal med tilstødende lokaler er der sale til receptioner, middage og events.
Home of Carlsberg
I Home of Carlsberg kan man fordybe sig i en 3.000 kvadratmeter stor udstilling, hvor man bliver taget med på en rejse gennem Carlsbergs fortid, nutid og fremtid.
Gennem en levende historiefortælling, interaktive spil og originale detaljer fra det gamle bryggeri, lærer man om Carlsbergs grundlæggelse, kunsten at brygge øl, og det aftryk familien Jacobsen og Carlsberg har sat på samfundet. Besøget slutter i Carlsberg Baren, hvor man forkæles med en perfekt skænket fadøl.