Gå til primært indhold Gå til footeren

Seks mødesteder i naturen

Hos Optimeet finder du masser af mødesteder i naturen. Der er netop tilføjet seks nye steder til Optimeet.dk.

Skoemagerkroen Gastromøder

Skoemagerkroen i Kirke Såby på Sjælland har skabt den perfekte ramme for møder, konferencer og firmaevents, hvor professionalisme, gastronomi og naturskønne omgivelser går hånd i hånd. Det er mødestedets vision at styrke teamets sammenhold gennem gode madoplevelser, unikke omgivelser og skræddersyet mødeplanlægning.

Skoemagerkroen er en historisk perle, hvor handelsfolk, kongelige og kunstnere har mødtes gennem 500 år. I hjertet af naturen tilbyder Skoemagerkroen ideelle betingelser for fordybelse og fornyelse. Kroens gastromøder kombinerer smagfulde kulinariske oplevelser med eksklusive mødelokaler og personlig service, hvilket sikrer et værdiskabende ophold for deltagerne.

Skoemagerkroen Gastromøder er særligt specialiseret inden for ledermøder, bestyrelsesmøder, kundemøder, generalforsamlinger og afdelingsevents, men alle typer er møder er velkomne.

Se mere og book møder på Skoemagerkroen Gastromøder

Fjelsted Skov

Fjelsted Skov er et hyggeligt konferencecenter i Ejby på Fyn. Konferencecentret tilbyder 74 værelser, 13 konferencelokaler og ikke mindst en dejlig stor naturhave bag hovedbygningen. Fjelsted vil gerne være de hjemlige rammer for alle typer af arrangementer – uanset om man er to eller 200 deltagere.

Konferencecentret har lyse og moderne mødelokaler, forplejning i særklasse og grønne, rolige omgivelser. Centret har flere end 20.000 konferencegæster om året og har sammensat en række konferencepakker, som dækker langt de flestes behov.

Hos Fjelsted Skov synes man ikke, at hyggen skal afbrydes af en tidsbegrænsning eller gæster, der skal vende snuden hjemad. Derfor kan man i forlængelse af sin konference booke et af konferencecentrets barer og feste til den lyse morgen. Ønsker man at tilbyde sine gæster overnatning på hotellet, er der også plads til det.

Konferencecentrets 15 kokke og konditorer tilbereder dagligt ærlig, hjemmelavet mad fra bunden til alle gæster. Det sker med udgangspunkt i det danske køkken, mens man også gerne lader sig inspirere fra andre køkkener i verden.

Se mere og book møder på Fjelsted Skov

Munkerupgaard

Hos Munkerupgaard kombinerer man professionel afvikling med personlig service. Mødestedet tilbyder førsteklasses forplejning og det nyeste inden for AV- og IT-udstyr, men det er den charmerende og private stemning, samt den unikke beliggenhed med udsigt over vandet, der skaber en uforglemmelig ramme for møder, seminarer og kurser. Munkerupgaard er traditionsrigt, men aldrig traditionelt.

På Munkerupgaard får man adgang til en række topmoderne faciliteter, der kan tilpasses præcis efter behov. Plenumlokalet kan rumme op til 96 deltagere, og de fleksible opstillingsmuligheder gør det let at skabe den ideelle opsætning til ethvert event. Derudover er der fire mindre grupperum, som er perfekte til workshops, teambuilding eller mere intime møder.

Se mere og book møder på Munkerupgaard

Trudsholm Gods + Trætophytterne og Fårestalden Ryegaard

Trudsholm Gods kun 40 minutter fra København er et enestående sted med hovedhus, stald og vidtstrakte grønne områder. Dette historiske gods fra 1551 er perfekt til en række arrangementer, fra teambuilding til firmaevents, konferencer og firmaevents.

Trudsholm Gods er et ideelt sted til teambuilding med overnatning, både udendørs og i de charmerende, gamle værelser og sovesale. Godset byder også på firmaarrangementer, hvor faglige oplæg, konferencer og foredrag kan afholdes i en atmosfære præget af historie og charme.

Den omkringliggende park er perfekt til forskellige events og aktiviteter. Der er rigelig plads til telte og udendørs aktiviteter, hvilket giver frihed til at skabe den eventoplevelse, man ønsker.

I tilknytning til Trudsholm Gods finder man også Trætophytterne og Fårestalden Ryegaard.

Trætophytter i skoven

De eksklusive trætophytter seks meter over jorden giver en enestående mødeoplevelse for op til 15 personer i en inspirerende atmosfære midt i den naturskønne Ryegaard Dyrehave med udsigt over Isefjorden og det omkringliggende landskab.

De moderne hytter er bygget nænsomt ind i gamle egetræer. Her finder man ro og inspiration fra den omgivende skov og får ny energi og idéer i de unikke lokaler, hvor fuglesang og den friske skovluft skaber en helt særlig stemning.

Fra fårestald til moderne gæstehus

Fårestalden Ryegaard er et gammelt staldanlæg fra 1876, som er i fuld gang med at blive forvandlet. Fårestalden slår i september 2024 dørene op som et moderne gæstehus, der oser af originale detaljer i samspil med en moderne og funktionel indretning.

Gæstehuset vil byde indenfor til både konferencer, middage og festlige selskaber. Ligeledes vil det være muligt at overnatte i et af Fårestaldens ni lækre dobbeltværelse.

Se mere og book møder på Trudsholm Gods

Se mere og book møder i Trætophytterne

Se mere og book møder i Fårestalden