Gå til primært indhold Gå til footeren

Vilde møder i Knuthenborg

Knuthenborg Safaripark tilbyder møder midt på savannen, hvor man kan kombinere fagligt indhold med vilde naturoplevelser.

I Knuthenborg Safaripark kan man holde møder og konferencer midt i savannen omgivet af elefanter, løver og luksustelte. Safariparken tilbyder rammer, der inspirerer til nye tanker og stærkere samarbejde – langt væk fra kontorets vante rammer.

Uanset om man har behov for en enkelt dag eller flere dage med overnatning, sætter Knuthenborg vilde rammer.

Man kan vælge mellem et dagsmøde i safariparkens smukke Orangeri eller et konferencedøgn med overnatning i Camp Ruaha eller Tigerhytterne. Knuthenborg sørger for alt fra forplejning til teknik og lokale – så kunden kan fokusere på dagsorden for arrangementet.

Orangeriet er perfekt til virksomheder, der ønsker et effektivt og naturrigt møde i eksklusive omgivelser. Når ét døgn ikke er nok, kan man overnatte i luksuriøse safaritelte med udsigt til Elefantsletten eller bo blandt tigerbrøl i Knuthenborgs stemningsfulde tigerhytter. Parken står for alle måltider og facilitering.

I de unikke omgivelser er det muligt at skabe møder med en ekstra dimension. Man kan fx gøre gæsternes ophold endnu mere mindeværdigt med en guidet rundvisning i Elefantstalden eller Evolutionsmuseet. Knuthenborg Safariparks formidlere sørger for faglighed og forundring – uanset om man er til formelle fremlæggelser eller uformelle oplevelser.

Med adgang til hele parken har man mulighed for at kombinere fagligt indhold med vilde naturoplevelser. Tag fx teamet med på orienteringsløb blandt antiloper og aber – og oplev hvordan omgivelserne styrker både relationer og resultater.

Se mere om Knuthenborg Safaripark

Foto øverst: Knuthenborg Safaripark