
Optimeets bookingsite er blevet opdateret med yderligere 11 Scandic-hoteller i Jylland, på Sjælland og Fyn.
Scandic er en af Nordens førende hotelkæder og tilbyder hoteller fordelt over hele Danmark. Nu kan du finde og booke møder og konferencer på yderligere 11 Scandic-hoteller via Optimeets bookingsite. I alt kan du vælge mellem 20 Scandic-hoteller på sitet.
Her er en oversigt over de 11 nye hoteller på sitet:
Scandic Aalborg Øst
Går turen til Nordjylland, ligger Scandic Aalborg Øst i Aalborg med unik beliggenhed tæt på naturområder, 10 minutter fra Aalborg centrum og lige ved motorvej E45. Hotellet har en stor, fleksibel møde- og konferenceafdeling, og kommer man i bil, tilbyder hotellet fri parkering.
Scandic Aarhus City
Scandic Aarhus City er et moderne hotel midt i Aarhus, tæt på shopping, attraktioner og transportmuligheder. Det er et af Danmarks mest tilgængelige hoteller med 25 handicapvenlige værelser og har et konferenceområde, som er fuldt tilgængeligt med moderne AV-udstyr.
Scandic Aarhus Vest
Scandic Aarhus Vest rummer en stor møde- og konferenceafdeling med fleksible mødelokaler og moderne av-udstyr, hvor der er plads op til 320 deltagere. Udenfor råder hotellet over 150 p-pladser, hvor man uden beregning kan stille bilen under opholdet.
Scandic The Mayor
Hold dit møde på Scandic The Mayor i hjertet af Aarhus. Hotellet har fire fleksible og lyse mødelokaler, der kan rumme op til 75 deltagere og giver de bedste rammer for dit møde. Til frokost dækkes der op i hotellets anmelderroste og hyggelige restaurant Gäst.
Scandic Glostrup
Scandic Glostrup er yderst velegnet til alle slags møder, produktpræsentationer og receptioner. Hotellets mødelokaler er meget fleksible og kan danne rammerne om såvel små, intime møder som store konferencer. Hotellet rummer i alt otte funktionelle mødelokaler.
Scandic Hvidovre
Scandic Hvidovre udgør de perfekte rammer for alle slags arrangementer og er særlig specialiseret i at imødekomme store møder og konferencer med komplekse behov. Scandic Hvidovre kan rumme møder på op til 300 deltagere, og 14 af hotellets mødelokaler har fleksibel indretning.
Scandic Ringsted
Scandic Ringsted tilbyder otte fleksible mødelokaler med plads til op til 180 personer. Alle lokaler er placeret i stueetagen og har naturligt dagslys. I samarbejde med Ringsted Kongrescenter kan hotellet tilbyde konferencer, kongresser og events for op til 900 personer.
Scandic Regina Herning
Scandic Regina Herning råder over seks fleksible mødelokaler med plads til op til 150 personer. Lokalerne har alle moderne AV-udstyr, wi-fi og dagslys. Hotellet tilbyder fri parkering lige uden for hotellet, og har man brug for overnatning i forbindelse med mødet, rummer hotellet 142 værelser.
Scandic Odense
Scandic Odense ligger i hjertet af Danmark og er det perfekte valg til dit møde, hvad enten det skal rumme to eller 200 deltagere. Scandic Odense er et moderne mødehotel med 13 mødelokaler alle med dagslys, moderne faciliteter og aircondition. Hotellet har 100 skønne værelser.
Scandic Silkeborg
Scandic Silkeborg kan rumme møder og konferencer fra to og helt op til 300 deltagere. Hotellet har seks lyse plenumrum og ti grupperum. De skønne grønne områder ved hotellet giver rig mulighed for også at lave udendørs fælles aktiviteter for alle mødets deltagere eller "walk and talk" møder.
Scandic Sønderborg
Scandic Sønderborg kan rumme møder og konferencer for op til 195 deltagere. Hotellet tilbyder seks store konferencelokaler og ti mindre mødelokaler, og med mange gode inden- og udendørs faciliteter er der rig mulighed for at arrangere aktive indslag i forbindelse med møder.
Find hotellerne ved at søge på mødested 'Scandic' på bookingsitet