Gå til primært indhold Gå til footeren

Vælg et konferencested med Det Økologiske Spisemærke

Afhold din næste konference med omtanke for dine gæster og miljøet ved at vælge et konferencested med Det Økologiske Spisemærke. Det er din garanti for en grønnere menu.

Vælger du et konferencested med Det Økologiske Spisemærke, kan det være med til at opbygge tillid og skabe goodwill blandt kunder, medarbejdere og investorer. Det sender et signal om, at din virksomhed aktivt arbejder på at reducere sit miljøaftryk og tager bæredygtighed alvorligt.

Styrk dit ESG-regnskab

Med Det Økologiske Spisemærke på dit næste konferencested er du med til at styrke dit ESG-regnskab, fordi økologi er produceret uden syntetiske sprøjtemidler og kunstgødning. Det sikrer bedre beskyttelse af drikkevandet, mindre indvirkning på havmiljøet, mere biodiversitet på markerne og bedre beskyttelse af økosystemer.

Og så er køkkener med Det Økologiske Spisemærke mestre i at lave mad med lokale råvarer i sæson, der har en kortere transporttid fra mark til bord, hvilket reducerer CO₂-aftrykket og sikrer en frisk og autentisk smagsoplevelse for dine gæster.

Ved at vælge et konferencested med Det Økologiske Spisemærke viser du desuden, at du går ind for ansvarlig ressourceforvaltning. Det er nemlig en del af mærkningsordningens fokus at reducere madspild.

Tre Niveauer: Bronze, Sølv og Guld

Det Økologiske Spisemærke findes i tre varianter, som hver især signalerer, hvor stor en andel af de anvendte råvarer, der er økologiske.

  • Guld: 90-100% økologiske råvarer
  • Sølv: 60-90% økologiske råvarer
  • Bronzemærket: 30-60% økologiske råvarer

Med disse niveauer kan du til enhver tid finde et konferencested, der passer til dit behov og budget uden at gå på kompromis med kvaliteten eller det grønne fokus. Uanset niveauet vil konferencestedet med Det Økologiske Spisemærke have fokus på bæredygtighed og kvalitet.

Vigtigst af alt, så får du mad, der smager skønt og som er tilberedt af lækre råvarer.

Find det sted, der passer dig

Når du skal finde det rigtige sted til at holde din næste konference, så gå ind på Fødevarestyrelsens hjemmeside og find oversigten over køkkener med Det Økologiske Spisemærke.

Find det rigtige konferencested.

At vælge et konferencested med Det Økologiske Spisemærke er en lille handling, der kan gøre en stor forskel – ikke blot for dig, din virksomhed og dine gæster, men også for planeten.

Læs mere om økologi på Økologisk Landsforenings hjemmeside.