Gå til primært indhold Gå til footeren

Trinity udvider med 3.600 kvadratmeter

Trinity Hotel & Konference får ny multisal med plads til 700 siddende gæster samt 44 nye værelser.

Trinity Hotel & Konference i Fredericia skal udvides med 3.600 nye kvadratmeter og opgraderer både kapacitet, komfort og konferenceoplevelsen.

De nye kvadratmeter fordeles på en 600 kvadratmeter stor multisal med plads til op mod 700 siddende og omkring 1.000 stående gæster samt 44 nye dobbeltværelser.

Multisalen får otte meter til loftet, mobil scene, topmoderne AV-udstyr og multifunktionalitet, som fx tillader, at man kan køre biler direkte ind i salen.

Udsolgt 160 dage om året

”Vi har haft op mod 160 udsolgte dage om året, og mange ønsker større events og fleksible rammer. Derfor udvider vi – ikke bare for at vokse, men for at levere endnu bedre oplevelser,” fortæller hoteldirektør Camilla Tallerup.

Når byggeriet står færdigt i december 2026, bliver Trinity det største hotel med konference- og eventfaciliteter i Trekantområdet.

”Men vigtigere: Vi bliver endnu bedre til at levere det, vi tror på – en oplevelse, hvor det ekstra er standard,” lyder det fra konferencehotellet i Fredericia.

Se mere om Trinity Hotel & Konference