Gå til primært indhold Gå til footeren

Torvehallerne i Vejle får 87 nye værelser

Best Western Torvehallerne i Vejle udvider og får over dobbelt så mange værelser som i dag.

Best Western Torvehallerne i det centrale Vejle tilbyder perfekte rammer til alle former for møder, og fremover får hotellet plads til endnu flere overnattende gæster.

Hotellet annoncerer en ambitiøs udvidelse, som vil gøre det til Vejles største hotel i januar 2026. Med en omfattende forøgelse af værelseskapaciteten styrker Torvehallerne sin position som en førende konferenceudbyder i regionen.

Torvehallerne rummer i dag 74 dobbeltværelser og får med udvidelsen tilføjet yderligere 87 værelser, så man kommer op på i alt 161 værelser.

"Vi ser dette projekt som en fantastisk mulighed for at styrke Torvehallernes position som en central destination i Vejle," siger Terje Hounsvad Thesbjerg, direktør og medejer af Torvehallerne.

"Vi kan se, at der er behov for flere overnatningsmuligheder i og omkring Vejle. Selvom der åbnede to andre hoteller, steg vores belægningsprocent efterfølgende."

Styrket konferenceforretning

Best Western Torvehallerne er allerede en stor aktør inden for konferencer i Vejle. Med den kommende udvidelse vil virksomheden kunne imødekomme den stigende efterspørgsel på konferencefaciliteter og overnatning.

"Med den omfattende udvidelse tror vi på, at konferenceforretningen bliver styrket, og flere gæster vil vælge Torvehallerne til, idet vi kan tilbyde hele pakken," tilføjer Terje Hounsvad Thesbjerg.

Projektet omfatter nedrivningen af den nuværende parkeringskælder, som vil begynde i maj 2024, hvorefter selve byggeriet forventes igangsat i oktober samme år. I forbindelse med byggeriet bliver der også opført en ny parkeringskælder.

Den forventede aflevering af det nye hotel er sat til januar 2026.

Se mere og book møder på Best Western Torvehallerne