Gå til primært indhold Gå til footeren

To nye Comwell-hoteller hos OPTIMEET

To flotte Comwell-hoteller – et i Jylland og et på Sjælland – er nye partnere hos OPTIMEET.

To flotte Comwell-hoteller – et i Jylland og et på Sjælland – er nye partnere hos OPTIMEET.

 

OPTIMEET kan byde velkommen til to nye partnere, som man nu kan finde alt information om på optimeet.dk. 

Comwell Kellers Park er et atmosfærefyldt konferencehotel i historiske rammer og smukt beliggende ved Vejle Fjord, omgivet af park og skov. Hotellets moderne faciliteter kan huse arrangementer med op til 250 deltagere både til konferencer, store møder, mindre workshops og meget andet.

På Comwell Kellers Park mødes historiske palæbygninger og moderne eksklusivitet i en atmosfære fuld af sjæl, og de klassiske hvide bygninger fra 1900-tallet fremstår med respekt for den oprindelig stil.

Hotellet tilbyder 16 fleksible møde- og konferencelokaler, og man bryder gerne med de traditionelle rammer for et møde- eller konferencelokale og hjælper med at skabe det kreative univers, der inviterer til dialog og samarbejde gennem anderledes aktiviteter.

Hotellet har 134 indbydende værelser og byder desuden på to restauranter, lobbybar, terrasse i den grønne park med udsigt til Vejle Fjord, lækre spafaciliteter samt gratis parkering.

Se mere om Comwell Kellers Park 

Med naturen og havet som nabo

I den skønne, uspolerede natur ved Korsør Lystskov, ligger Comwell Klarskovgaard, som er en arkitektonisk og prisbelønnet perle, der emmer af atmosfære. Udsigten fra hotellet er fantastisk med eng, skov og Storebælt lige uden for.

På Comwell Klarskovgaard er der ingen hvide vægge men masser af rå mursten og træ, danske designmøbler og ægte kunst, der skaber en hyggelig og varm atmosfære. Hotellet har lyse og fleksible møde- og konferencelokaler til arrangementer af enhver størrelse. 

Der er plads til både kurser, konferencer, seminarer og foredrag, og vil man kombinere mødet med en udendørsaktivitet, er der de bedste betingelser i den smukke natur, som omgiver hottellet.

Comwell Klarskovsgaard har 105 værelser indrettet i et enkelt, nordisk udtryk og tilbyder desuden restaurant, bar, vinkælder, fitness, terrasse samt gratis parkering og ladestandere til elbiler.

Se mere om Comwell Klarskovgaard