
Til april kan Tinghallen åbne dørene til yderligere 600 kvadratmeter moderne mødelokaler. De nye lokaler ligger i forbindelse med Peak 12 Hotel, og skal styrke Tinghallens position som Midtjyllands førende møde- og konferencehus.
Vi oplever enorm efterspørgsel på vores efterhånden mange møde- og konferencefaciliteter, og derfor er det nødvendigt for vores videre udvikling, at opjustere med yderligere kvadratmeter, fortæller direktør Claus Donslund.
Don’t Waste Tomorrow Lounge
Lokalerne bliver indrettet i samarbejde med virksomheden Don’t Waste Tomorrow fra Kjellerup – og derfor kommer lokalerne til at hedde Don’t Waste Tomorrow Lounge.
Indretningen bliver med bæredygtige møbler fra Don’t Waste Tomorrow og et meget moderne look. Vi har i forvejen et rigtig godt samarbejde med Peter igennem hans anden virksomhed PFP-bordplader. Nu tager vi så hul på et nyt kapitel med Don’t Waste Tomorrow og disse lokaler. Det glæder vi os meget til, fortæller Claus Donslund.
Lokalerne er indrettet med 5 store gruppelokaler samt et stort lokale til større events.
Det rå betonlook og den meget karakteristiske New Yorker stil, passer perfekt til vores møbler. Vi er lige nu i fuld gang med at indrette og designe lokalerne – og jeg glæder mig meget til at vise det færdige resultat. Det bliver hyggeligt og afslappende – men samtidig nogle lokaler, som er gode at arbejde i, fortæller direktør i Don’t Waste Tomorrow Peter Damkjer.
Nyt og anderledes mødekoncept
Som et nyt koncept bliver det muligt at booke lokalerne online – og gæsterne kan efterfølgende selv lukke sig ind ved hjælp af en kode på døren.
Lokalerne kan bookes fra time til time via vores hjemmeside. Det giver en kæmpe fleksibilitet hos vores møde- og konferencegæster. Via hjemmesiden bliver det ligeledes muligt at tilkøbe forskellige produkter i form af forplejning, som står klar når gæsterne ankommer, fortæller Claus Donslund.
Lokalerne er helt perfekte til receptioner, workshops og præsentationer. Lokalerne ligger i tæt forbindelse med hotellet – og eftersom vi oplever større efterspørgsel fra nationale virksomheder – er muligheden for overnatning i tæt forbindelse med mødefaciliteterne meget nødvendige, slutter Claus Donslund.
Læs mere her.