Gå til primært indhold Gå til footeren

Teambuilding og ROI: Nøglen til værdifulde investeringer

Frank Donaldson Brown tænkte næppe på Teambuilding, da han for mere end 100 år siden præsenterede sin logik vedr. udbytte ift. valg af forskellige investeringsmuligheder (Return On Investment). Alligevel er det i dag to begreber (ROI og Teambuilding), som vi bør tale meget mere om sammenhængende, da det vil skærpe formålet, udbyttet og det generelle design af de mange mange tusinde teambuilding-arrangementer, teamevents, personaledage og teamudviklingstiltag, der årligt gennemføres rundt om i landet.

Vi forventer udbytte af vores investeringer – gør vi det samme for vores teambuilding arrangementer?

De færreste af os ønsker at investere i noget (tid eller penge), som vi ikke kender formålet med eller det forventede udbytte af. Dermed ikke sagt, at et udbytte kan garanteres blot fordi det er defineret, men i sagens natur virker det langt mere sandsynligt at noget skér, når det er besluttet og man arbejder efter det. 

Alligevel vil en fræk påstand være, at over 50% af alle teambuilding-arrangementer ikke har forholdt sig til, hvad deltagerne skal tage med.

Og helt fair, for det kræver faktisk tid, indsigt, kompetence og hårdt arbejde at designe og gennemføre teambuilding-forløb, der leverer et målrettet udbytte, der grundlæggende gør deltagerne bedre sammen.

Hvornår bemærkede vi egentlig menneskers ” værdi” i en organisation?

I 1959 præsenterede Edith Penrose “The Theory of the Growth of the Firm”, der netop beviste at en organisations vækstmuligheder i høj grad er knyttet til organisationens brug af dens såkaldte interne ressourcer.

Alligevel, så tog det mange år før det vi i dag kalder HR-området, vandt anerkendelse for værende et område, der var værd at arbejde og beskæftige sig med for virksomhedsledere. Det var først i slutningen af 1980’erne og starten af 1990’erne at teori- samt begrebsdannelsen inden for området var så overbevisende og dominerende at HR-afdelinger, personaleforeninger, osv. for alvor dukkede op og fik indflydelse i landets organisationer.

TREND: Vi mærker sulten efter afkast i større grad end tidligere

CoastZone mærker vi bestemt en trend. Udbyttet af tid og ROI er i fokus for flere og flere for tiden, hvor vi samler vores medarbejdere, og vi hepper på tendensen. 

Teambuilding er meget mere end blot aktiviteter; det er en strategisk investering i organisationen og de mennesker, der dagligt skaber glæde og resultater.

Formålet med teambuilding er blandt andet at styrke teamets samarbejde blandt deltagerne, forbedre kommunikationen, øge den samlede produktivitet, styrke tilliden og moralen blandt teammedlemmerne osv. For at sikre et tilpas udbytte i den teambuilding der igangsættes og den investering vi foretager, bør vi overveje udbytte-dialogen i langt højere grad, ift. den teambuilding, vi laver. Måske ikke altid i kr. og øre, men henimod den hverdag, vi ønsker at se efterfølgende.

Gylden overvejelse for din investering

”Hvad er det præcist deltagerne skal have med fra teambuildingen og som de kan bruge i hverdagen for at blive endnu bedre sammen”.

Det bliver for uambitiøst og formålsløst blot at fokusere på tiden, vi bruger og det økonomiske budget alene. Ikke sagt det ikke skal være med i designet af den teambuilding, der skal laves – men der bør være andre og mindst lige så vigtige perspektiver i spil.

Lad os lære af både Frank og Edith. Vi bør undersøge mulighederne for at optimere vores interne ressourcer og fokusere på, hvordan vi konkret kan styrke relationerne mellem kollegaerne. Det vil ikke kun have en positiv indvirkning på vores bundlinje, men også øge organisationens sociale intelligens.

Skribent: Jakob Blok, Direktør, CoastZone, december 2024

Læs mere om CoastZone's muligheder for teambuilding her.

Du kan møde CoastZone på stand 259 på OPTIMEET Messen 2025 i Bella Arena - Se mere om OPTIMEET Messen her.