Sommerfesten, der inviterer til mere end programmet
På Hindsgavl Slot er der masser af muligheder for at skabe fester, der styrker relationer og den fælles retning.
På Hindsgavl Slot er der masser af muligheder for at skabe fester, der styrker relationer og den fælles retning.
Hindsgavl Slot har i de senere år arbejdet målrettet med at skabe sommeroplevelser, hvor virksomheder kan samle mennesker – ikke bare til fest, men til øjeblikke, der styrker relationerne, energien og den fælles retning.
For hvad gør egentlig en fest værd at huske? Det er sjældent én enkelt aktivitet eller et stramt program. Ofte er det helheden. Omgivelserne, stemningen, flowet og fornemmelsen af, at alt hænger sammen. At der er plads til både faglighed, fællesskab og pauser.
Behovene ude i virksomhederne er forskellige – og det samme er mulighederne på Hindsgavl Slot.
Under træerne ved søen i slotsparken kan op til 100 deltagere samles i afslappede outdoor-stil foran tipierne med bål, hygge og nærvær i centrum. Her er tempoet et andet, og samtalerne får plads til mere dybde.
I teltet på den grønne gårdsplads mellem slottets historiske bygninger kan grupper på 200-400 deltagere samles til alt fra middag, sceneshow og dans til kongespil, teambuilding og loungehygge ude på plænen.
Og for de helt store arrangementer kan områderne kobles sammen i ét samlet, skræddersyet setup med fuldt skrald på wow-effekt og plads til op mod 1.500 deltagere.
Fælles for det hele er fleksibiliteten. At rammerne kan formes efter formål og program – ikke omvendt.
Den stemningsfulde gårdhave ved Kavalerbaren er kommet i fine, italiensk-inspirerede sommerklæder med teltdug, lyskæder og laid back sommerstemning.
Kærligt omdøbt til Slotscana er gårdhaven et uderum til gode snakke og kolde drikke og fungerer som et fleksibelt supplement til jeres arrangement – hvad enten det er som uformel lounge, velkomstområde eller en stemningsfuld pause i løbet af dagen eller fra dansegulvet om aftenen.
Det giver et væld af fleksible muligheder, hvor fest, spisning og fagligt indhold kan smelte sammen til en oplevelse i særklasse.
Fest- og eventafdelingen på Hindsgavl Slot byder hellere end gerne ind med et kreativt idékatalog og solid praktisk erfaring i at skabe minder, I vil tale om længe efter, festen er forbi.
For Hindsgavl Slot er værtskab at løfte i flok som et samlet hold hele vejen fra planlægning til afvikling, så du som arrangør kan læne dig tilbage og nyde festen lige så meget som dine deltagere.