Sjov teambuilding for krøllede hjerner
KollegaKompagniet er ny partner hos OPTIMEET og en af udstillerne på OPTIMEET Messen den 12. marts.
KollegaKompagniet er ny partner hos OPTIMEET og en af udstillerne på OPTIMEET Messen den 12. marts.
KollegaKompagniet laver teambuilding for krøllede hjerner ved hjælp af sjove udfordringer, som skal løses i fællesskab og i konkurrence hold mod hold. Er I klar til at tænke ud af boksen?
I ”Stormester-konkurrencen” er der ingen faste løsninger, så det er deltagernes opgave at designe en løsning til hver opgave. Der bydes på både innovative, kreative og logiske opgaver.
Hvis man foretrækker mere strukturerede øvelser, tilbyder KollegaKompagniet også velafprøvede opgaver, hvor løsningerne er opfundet på forhånd. Opgaverne i ”Kollegaernes Kamp” er effektive til at sætte fokus på koordination og samarbejde mellem kollegaer, mens der i ”Klar Kommunikation” er fokus på kommunikation og vidensdeling på tværs af teamet.
Aktiviteterne styrker kommunikation, relationer og det kollegiale samarbejde til gavn for både den enkelte deltager og hele arbejdspladsen. Deltagerne får fælles oplevelser og et udgangspunkt for mange samtaler i fremtiden, ligesom de får mulighed for at opdage nye sider af deres kollegaer.
For KollegaKompagniet er det vigtig, at alle på arbejdspladsen kan være med. Kompagniets aktiviteter kræver hverken løbesko eller praktisk tøj og passer nemt ind i ethvert program. Aktiviteterne kan udføres lige godt både inde og ude. KollegaKompagniet møder op med konsulenter og udstyr, og virksomheden skal derfor ikke forberede andet end en præmie. Det bliver ikke nemmere.
Kig forbi KollegaKompagniets stand til en snak om, hvad der passer bedst til jeres næste arrangement.
Mød KollegaKompagniet på OPTIMEET Messen, stand 363