Gå til primært indhold Gå til footeren

Rungstedgaard lancerer nyt grønnere frokostkoncept

Når man som møde- og konferencegæst besøger Rungstedgaard, vil man fremover møde mere grønt på frokosttallerkenen. Hotellet har lanceret et nyt frokostkoncept.

Når man som møde- og konferencegæst besøger Rungstedgaard, vil man fremover møde mere grønt på frokosttallerkenen. Hotellet har lanceret et nyt frokostkoncept.

 

På Rungstedgaard kan man som møde- og konferencegæst fremover opleve et endnu større udvalg af grønt på frokostbordet. Hotellet har – med kok Dennis Kihlgast i spidsen – skabt et nyt frokostkoncept, hvor der fremover vil være tre varme grønne retter på menuen – suppleret af forskellige salater samt kolde retter, der blandt andet byder på fisk og kød.

I det nye frokostkoncept er der både fokus på velkendte favoritter, som gæsterne kender fra tidligere kombineret med nye, inspirerende smagssammensætninger med endnu mere grønt. 

Initiativet tager afsæt i en international tendens i branchen om at skabe nogle bedre, grønnere valg for møde- og konferencegæster, der skal holde energien oppe, når dagen kræver fuld fokus.

Egen økologisk køkkenhave

Den grønne linje hænger godt sammen med Rungstedgaards unikke placering ved skoven og udviklingen af hotellets egen økologisk certificerede køkkenhave, som har været i gang over mange år.

I køkkenhaven og skoven bag hotellet høster både kokke og konditorer mange af de råvarer, der finder vej til både frokostretter og kager – og naturen, der omkranser hotellet, er i høj grad med til at definere den smagsoplevelse, man som gæst får serveret.  

”At have egen økologisk køkkenhave giver en masse fordele og muligheder i forhold til at skabe grønne retter," fortæller Dennis Kihlgast, der er kok på Rungstedgaard.

"Når råvarerne er lige uden for døren, åbner det for at arbejde med fermentering, syltning, saltning og røgning. Serveringen bliver desuden portionsanrettet, så der er fokus på at minimere madspild – vi høster kun de råvarer, som vi skal bruge og det gøres med stor omtanke."

Se mere om Rungstedgaard