Recharge: Husk pausen på de ambitiøse teamdage

Der er brug for at gentænke formatet

Det er ikke ny viden, at hjernen lærer og husker bedst gennem oplevelse og indlevelse. Så hvorfor bliver vi ved med at holde strategilancering, kick-off og værdiseminar i det samme passive format? Hvis vi virkelig vil engagere deltagerne i budskaberne, må vi gentænke måden, vi afholder teamdage på.

Løsningen er at indtænke pauser i programmet, der giver et rammeskifte til at lade op mellem oplæggene. Og her menes ikke bare 10 minutters strække-ben-og-hente-kaffe-pause eller 20 minutters refleksiv walk-and-talk. Men den værdifulde pause, hvor deltagerne både får et mentalt pusterum og mulighed for at omsætte viden til læring.

Den lille pause med stor effekt

En aktiv pause er ikke bare et break i programmet. Men en investering i energi, nærvær og fælles retning.

Sådan kan jeres aktive pause se ud

I har haft faglige oplæg hele formiddagen, og nu trænger I til at skifte spor og sætte læringen i kontekst. I prioriterer derfor at bruge et par timer af dagen på at samles i mindre grupper, og arbejde sammen om praktiske og kreative opgaver, der relaterer sig til den viden, I lige har fået.

Set-uppet kan se ud på forskellige måder:

I en teambuilding aktivitet som Spot On bliver I sendt ud i den friske luft på jagt efter koordinater, hvor der venter spændende opgaver. Her får I chancen for at socialisere, få aktiveret kroppen og skifte fokus. Samtidig motiveres I at af finde og løse opgaver på tid – og måske i konkurrence mod de andre grupper. Aktiviteten er fyldt med faktorer, der kan øge dopaminniveauet i hjernen og booste deltagernes engagement, hvilket giver øget energi til resten af teamdagen.

I en teamudviklingsaktivitet som LEGO® SERIOUS PLAY® bruger I jeres kreative og kommunikative evner til at visualisere de faglige budskaber, I lige har hørt. LEGO-konstruktionerne giver et anderledes afsæt for refleksion og dialog om det faglige indhold. Ved at kombinere det praktiske og refleksive (krop og sind) skaber I stærke vilkår for at gøre læringen relevant og huskbar.

Derfor virker det – fra et naturvidenskabeligt perspektiv

Selvom vi lever i et informationssamfund, hvor vi bliver eksponeret for ny viden konstant, kan vores hjerner ikke helt følge med. Hjernen har ikke gennemgået en tilsvarende udvikling – men opererer stadig ud fra tusinder års gamle mekanismer[2].

Den er wired til at lede efter kendte mønstre i alle situationer. Det er en urbiologisk overlevelsesmekanisme, der har til formål at forberede os på de ”farer”, der måske venter lige om hjørnet.

Heldigvis er vores hjerne plastisk – den kan udvikle sig og lære hele livet igennem. Det gør den gennem oplevelser, følelser og erfaringer, men vi kan også selv gøre noget aktivt for at forstærke nerveforbindelserne[3].

Aktiv læring gør budskaber nemmere at huske

Indlæring og hukommelse styrkes, når vi skal gøre i stedet for at lytte. Det kaldes aktiv læring. Aktiv læring er en udbredt læringsmetode i folkeskolen og kan med stor fordel også indtænkes i arbejdssammenhæng.

Når vi bruger viden i praksis gennem øvelser, transformeres information til reel læring. Refleksion i fællesskab forankrer forståelsen yderligere, fordi vi selv sætter ord på og skaber kontekst[4]. Samtidig har kroppen og sanserne en vigtig rolle: Bevægelse og frisk luft stimulerer dopamin, giver ny energi og hjælper mange med at huske bedre.

Aktiv læring tilbyder også en ny ramme, som kan gøre det lettere at tackle komplekse emner.

Rammeskifte giver nye perspektiver

Måske har du selv fået rådene: ”Gå en tur” eller ”sov på det”. Det er ikke helt dumt: Når vi fysisk flytter os væk fra den vante ramme, begynder hjernen at bearbejde indtrykkene på en ny måde. Det er dér, vi oplever at vågne om morgenen med en ny idé eller vende tilbage fra gåturen med et andet perspektiv på vores arbejdsopgave. Hvorfor? Fordi vi træner hjernens evne til at problemløse og tænke ud-af-boksen, når vi fysisk skifter ramme.

En ny struktur på teamdagen

På seminaret kan I skifte omgivelserne ud mellem hvert oplæg. I kan afholde oplæggene forskellige steder: Et oplæg i mødelokalet, et oplæg udendørs og et oplæg, hvor I er i bevægelse. Og I kan indtænke forskellige formater: Et klassisk oplæg, hvor man lytter, et hvor man deltager i informationsdelingen, og et hvor deltagerne får en opgave, de skal arbejde med i mindre grupper.

Gør pausen til en investering

Fællesarrangementer kræver tid, ressourcer og planlægning. Derfor ønsker vi selvfølgelig også, at deltagerne går derfra med inspiration og højt udbytte. Men hvis budskaberne skal leve videre i hverdagen, er det vigtigt at tage højde for, hvordan mennesker lærer bedst.

• Mennesker lærer og husker bedst gennem oplevelser, bevægelse og sanser. Når vi aktiverer flere sanser og skaber variation, styrkes både engagement og fastholdelse af viden.
• Innovativ og problemløsende tankegang opstår, når vi bryder med de vante rammer. Et skift i omgivelser eller arbejdsform giver hjernen nye perspektiver og øger kreativiteten.
• Gentænk rammen for jeres fællesarrangementer, så pauser bliver en aktiv del af læringen. Brug pauser til refleksion, dialog og praktiske øvelser, hvor deltagerne selv omsætter information til læring. Det er her, energien genoplades, og budskaberne får liv.
• Følg op på budskaberne, når I kommer hjem. Ved at vende tilbage til læringen, når I kommer hjem, giver I medarbejderne de bedste forudsætninger for at huske pointerne og aktivere dem i hverdagen.

---

[4] Dialogiske praksisser i undervisning, 2025, link: https://www.sdu.dk/da/forskning/center-for-gymnasieforskning/forskning/fokusomraader/dialogisk-undervisning