Når hjernen har brug for en pause 

Vi har alle brug for en pause – også når vi holder møder og konferencer. Pauserne er faktisk en afgørende ingrediens i et godt møde og ikke bare "spildtid". Læs her, hvad forskningen siger om effekten af pauser.

Af Bo Krüger

Bare 40 sekunders pause på et møde kan øge deltagernes koncentration. I et studie fandt forskerne ud af, at universitetsstuderende koncentrerede sig bedre og lavede færre fejl, hvis de fik 40 sekunder til at kigge på et billede af et grønt tag fyldt med blomster midt i en by.

Kombinationen af en mikropause og det at kigge på natur viste sig at være ekstremt effektiv. Selvom studiet ikke foregik under et møde, peger det på, at selv ultrakorte pauser – særligt med naturindhold – kan genstarte deltagernes opmærksomhed.

Du har sikkert prøvet det: At sidde til et seminar eller en konference og "zoome ud", fordi du ikke kan rumme mere. Hovedet er fyldt, og tankerne begynder at flakke. Desuden kan du mærke de to kopper kaffe, der presser på for at komme ud igen. Du længes efter en pause. Men i stedet for et afbræk kommer endnu et oplæg og en paneldebat. Du overvejer kortvarigt, om møder uden pauser bliver anvendt som torturform i diktaturer. 

Arrangørernes intention er god; de vil give dig mest mulig viden. Problemet er bare, at du slet ikke kan rumme så meget, som de håber på. Den primære grund til, at vi holder møder, er jo at skabe forandringer ikke at nå igennem et pensum. Hvis du som mødearrangør vil have deltagerne til at gå hjem med læring og motivation, bliver du nødt til at se pauserne som en afgørende ingrediens og ikke som "spildtid". 

Så lad os se på hvad forskningen siger om, hvorfor pauser er vigtige:

1) Pauser forebygger "kognitiv overbelastning

Menneskehjernen har en begrænset kapacitet i arbejdshukommelsen. Når vi modtager store mængder kompleks information, bliver vi kognitivt trætte, og vi mister fokus.

Hvis vi ikke er fokuserede, lærer og husker vi langt mindre. Du har sikkert – ligesom jeg – været til utallige møder, hvor halvdelen af deltagerne blev så ufokuserede, at de sad og kiggede på deres telefon eller computer i stedet for at følge med i oplægget.

Forskningen tyder på, at vi ikke har et fast “loft” for, hvor længe vi kan holde fokus på envejskommunikation. Opmærksomhed svinger i bølger, og korte perioder med uopmærksomhed bliver typisk hyppigere, jo længere en monolog fortsætter.

Det afhænger selvfølgelig også af oplæggets kvalitet, oplægsholderen og tidspunktet på dagen. Men for de fleste er halvanden time alt for lang tid at holde koncentrationen – selvom det er en helt normal blok uden pauser på mange møder.

Forskning fra blandt andre Microsoft og Stanford-universitetet peger på, at selv korte pauser kan give hjernen mulighed for at blive “nulstillet” – den såkaldte reset-effekt. Uden pauser kan stressniveauet gradvist stige gennem dagen og svække koncentrationsevnen. En lille “reset” hver 15–20 minutter i form af en kort pause, refleksion, gruppesnak eller et skift i speaker kan være med til at bevare deltagernes fokus.

Opmærksomheden har en grænse. Mange studier peger på, at den skarpe opmærksomhed begynder at falde markant efter 30–45 minutter, og efter 90 minutter er de fleste deltagere mentalt udmattede. En pause en gang i timen på mindst 10 minutter hjælper ofte med at restituere. Hvis mødet har været mentalt drænende, kan det være nødvendigt med lidt længere pauser.

2) Pauser skaber en emotionel infrastruktur

Et af de vigtigste formål på møder og konferencer er ofte at styrke og udbygge netværk. Positive, konstruktive relationer mellem deltagerne kan fungere som en social og følelsesmæssig infrastruktur, der gør det lettere for viden at cirkulere i organisationen eller det faglige miljø. De relationelle forbindelser er som veje: Jo stærkere forbindelser, desto lettere kan information bevæge sig mellem deltagerne – også efter mødet. 

Pauserne er et af de bedste steder at styrke og udbygge netværk. De er et autonomt rum, hvor deltagerne selv kan vælge, hvem de vil tale med, og hvordan.

Netop fordi det ikke er stramt styret, kan pauser få en særlig kvalitet, som mange oplever som motiverende. Omvendt kan manglen på struktur betyde, at nogle ender uden nogen at tale med, især hvis der ikke er nogen facilitering.

3) Pauser skaber rum til uformel videndeling

Forskerne Reychav & Weisberg undersøgte videndeling på en stor akademisk konference med 274 deltagere. Og fandt ud af pauserne og sociale events var særligt velegnet til uformel videndeling. Det var især her deltagerne talte om jobforbedringer og aftalte møder. 

4) Pauser er et overgangsritual

På samme måde som kapitler i en bog og vendepunkter i en film hjælper pauserne med at skabe struktur og markerer over for deltagerne, hvornår det er tid til at gå i gang med noget nyt. Det skaber orden og dramaturgi i en lang strøm af begivenheder og informationer.

5) Pauser som “konsolideringsmaskine”

Nyere neurologisk forskning viser, at hjernen er ekstremt aktiv under pauser. Det er typisk i pauserne, at ny viden forankres. Her bearbejder hjernen de informationer, den lige har modtaget, og lagrer dem i langtidshukommelsen. De største “aha!”-oplevelser, man får under et møde, opstår derfor ofte ikke under et oplæg, men i køen til kaffemaskinen, hvor hjernen får ro til at forbinde de nye input med eksisterende viden.

Meget af det, du har hørt og lært i løbet af dagen, bliver først rigtig “gemt” om natten. I den dybe søvn får hjernen især styr på fakta og detaljer, mens drømmesøvnen (REM) ofte hjælper færdigheder med at sidde bedre fast og får nye indtryk til at falde på plads og give mening.

Derfor kan en god nats søvn efter en dag med mange oplæg og indtryk være noget af det bedste, du kan gøre, hvis du vil have mest muligt ud af et møde eller en konference.

Afsluttende ord inden pausen

Pauser er ikke spild af tid, men bør være en del af konferencens læringsdesign. Det er her, hjernen restituerer, læring lagres, uformel viden deles og nye forbindelser skabes – samtidig med at gamle styrkes.

Hvis I ikke har tid til pauser i jeres program, er det ikke et tegn på, at I bør springe dem over, men snarere et tegn på, at I har for meget indhold.

Og nu er det tid til en pause, inden du læser videre. Få en kop kaffe, stræk benene – eller kig på et billede af et grønt tag fyldt med blomster midt i en by. 

Denne artikel er fra OPTIMEET Magasinet. Læs magasinet her