Møder i stilfulde rammer på Falkenhøj
Mødestedet Falkenhøj på Sjælland byder på stilfulde og fredfyldte omgivelser både ude og inde. Perfekt til fordybelse og fornyet fokus.
Mødestedet Falkenhøj på Sjælland byder på stilfulde og fredfyldte omgivelser både ude og inde. Perfekt til fordybelse og fornyet fokus.
I det smukke og enestående landskab omkring Naturpark Åmosen og Tissø på Sjælland finder man mødestedet Falkenhøj, som er ny partner hos OPTIMEET.
Falkenhøj tilbyder unikke og stilfulde omgivelser til møder og konferencer. Her mødes smukt anlagte parker med vild og fredfyldt natur præget af frodige skove og åbne enge. Det giver tilsammen en sjælden følelse af ro og eksklusivitet.
Den elegant renoverede gård fra 1780 har plads til både mindre møder for 10-15 deltagere og større seminarer og konferencer med op til 120 personer. Mødestedets lokaler kan tilpasses både formelle præsentationer, workshops og netværksarrangementer.
Falkenhøj råder over fire forskellige lokaler, som alle er indrettet med IT- og AV-faciliteter, og gårdens team tager hånd om det hele, så gæsterne kan fokusere på det, der er vigtigt for dem.
Der tilbydes komplet mødeforplejning med morgenmad ved ankomst, let forplejning i løbet af dagen, kaffe og kage, en god frokost – og gerne noget sødt at slutte af på.
Skal mødet strække sig over flere dage, tilbyder Falkenhøj 22 moderne og stilfulde værelser, som alle har eget bad og toilet.
I de lune måneder er der desuden mulighed for overnatning i 30 fuldt indrettede glampingtelte med stilfuldt interiør – skabt til afslapning, fordybelse og en trendy måde at trække stikket på.
Falkenhøj kan i samarbejde med dygtige partnere også tilbyde teambuilding og aktiviteter, der styrker relationer og energi i rummet.