Gå til primært indhold Gå til footeren

Møder i højden: ét samlet setup midt i Aarhus

Fra februar 2027 får møde- og eventplanlæggere i Aarhus en ny mulighed. Comwell Aarhus udvider med et nyt tårn og når op på 401 værelser. Det ændrer ikke bare størrelsen på hotellet, men måden man kan samle mennesker, strukturere dage og skabe sammenhængende oplevelser. Det gør det lettere at skabe et arrangement, hvor logistik, indhold og oplevelse hænger sammen.

Når logistikken ikke må spænde ben 

Hvis du arbejder med møder, ved du, hvor hurtigt komplekse ting kan opstå. Deltagere ankommer forskudt. Programmet skal hænge sammen. Pauser skal fungere. Og det hele falder til jorden, hvis logistikken ikke spiller. Placeringen er derfor afgørende. Comwell Aarhus ligger få minutters gang fra Banegården og offentlig transport. Det gør ankomst og afgang enkel, også for deltagere fra andre byer. 

Med udvidelsen bliver det muligt at samle langt mere ét sted. Overnatning, møder, frokost, serveringer og uformelle rum ligger tættere og hænger bedre sammen. Det giver et mere naturligt flow gennem dagen og færre afbrydelser undervejs. Det gør det muligt at samle konference, overnatning og aftenoplevelse uden transport og uden at miste deltagere undervejs. 

 

Flowet mellem møderne er ikke tilfældigt 

Det nye tårn på Comwell Aarhus tilfører ikke bare flere værelser, men ændrer dynamikken i huset. De to tårne forbindes af en overgangsbro, hvor der opstår nye opholdsrum. Her opstår pauser, spontane samtaler og de øjeblikke, der sjældent er planlagt, men ofte er dem, deltagerne tager med sig videre. 

Mange arrangementer er stærke på indhold, men mindre stærke i det, der sker mellem programpunkterne. Når rammerne understøtter bevægelse og møder mellem mennesker, løfter det helheden. Det har vi tænkt i.

 

Fra mødelokale til udsigt over byen 

Øverst i hotellet åbner Aarhus sig med restaurant, skybar og rooftop bar. Det giver mulighed for at arbejde med variation i programmet. Fra fokuserede møder til mere åbne og sociale rammer senere på dagen. Når deltagerne flyttes fysisk, ændrer dynamikken sig også. Samtalerne bliver anderledes, og flere kommer på banen. 

 

To verdener. Ét samlet setup 

For større events er én type ramme sjældent nok. Her ligger en af de stærkeste muligheder i samspillet med Comwell Centralværkstedet, som ligger få skridt væk. 
 
Her får du en mere rå ramme med plads til op mod 800 deltagere. Kombinationen giver mulighed for at skifte udtryk uden at miste sammenhængen i eventet. Fra moderne mødefaciliteter til et rum med en helt anden karakter og energi. Det gør det muligt at tænke større i format og oplevelse. For arrangøren betyder det én samlet løsning. Én kontaktperson. Ét setup, hvor hotel og venue spiller sammen. 

 

Læs mere om mulighederne her