Møder, der giver mere, end de tager
Den regenerative tilgang vinder frem inden for møder og events. Men hvad går begrebet ud på, og hvordan kommer man i gang med regenerative møder?
Den regenerative tilgang vinder frem inden for møder og events. Men hvad går begrebet ud på, og hvordan kommer man i gang med regenerative møder?
ARTIKEL FRA OPTIMEET MAGASINET
Af Jan Aagaard
Mødearrangør, hoteller og venues har i mange år været optaget af bæredygtighed. I disse år vokser der imidlertid en ny tilgang til møder og events frem – den regenerative. Begrebet er nok stadig lidt abstrakt for mange, der beskæftiger sig med møder og events, men regenerative møder og events er ikke så svært, som det lyder.
En af dem, der ved mest om den regenerative tilgang, er Trine Plambech fra Alexandra Instituttet. Trine er rådgiver og foredragsholder med speciale i regenerativ ledelse, bæredygtig omstilling og naturens rolle i menneskers trivsel, kreativitet og samarbejde.
Trine Plambech forklarer, at den regenerative tilgang begynder dér, hvor klassisk bæredygtighed ofte stopper. Det handler ikke kun om at mindske skade, reducere madspild og begrænse CO₂-aftryk. Det handler om at bidrage positivt. Det vil sige, at mødet, konferencen eller eventen skal efterlade gæster, medarbejdere, lokalsamfund og natur i bedre ”stand” end før arrangementet.
”I den regenerative tilgang spørger man: Kan vi gøre noget, der faktisk bidrager positivt? Kan vi skabe møder, som giver mennesker mere energi, styrker relationer og samtidig tager bedre vare på naturen og stedet omkring os,” forklarer Trine Plambech.
Den regenerative tilgang adresserer både ”ydre” udfordringer som klima- og biodiversitetskrisen, men også ”indre” menneskelige udfordringer som stress, udbrændthed og depression, der præger samtiden.
Tankegangen om det regenerative kan illustreres som tre cirkler, der ligger indeni hinanden. Den yderste handler om den klassiske bæredygtighedsdagsorden: energi, vand, materialer, madspild og klimaaftryk. Den næste handler om organisationen: medarbejdere, lokalsamfund og relationer. Den inderste handler om mennesket – om trivsel, ro, energi og evnen til at blive regenereret i stedet for udmattet.
“Det stærke ved den regenerative tilgang er, at den ikke kun ser på klimaaftryk. Den ser også på organisationen og på mennesket. Hvordan driver man sit sted ansvarligt og er en god arbejdsplads og nabo? Hvordan man skaber møder, hvor deltagerne får mere energi, end de havde før mødet?” forklarer Trine Plambech.
Naturen spiller en afgørende rolle i den regenerative tilgang. For det første tager selve begrebet regenerativt udgangspunkt i naturens logik om, at livet kontinuerligt fornyer sig – reparerer, genopbygger og skaber balance. Regenererer. Og når vi holder møder, kan vi med fordel inddrage naturen aktivt, frem for blot at lade den være en smuk ramme om mødet.
Naturen påvirker os nemlig både fysiologisk og mentalt. Puls, blodtryk og stresshormoner falder, når vi opholder os i eller ser på grønne omgivelser. Samtidig skifter hjernen fra en målrettet, analytisk tilstand til det, forskningen kalder “soft fascination”, hvor vi oplever en mere afslappet og restituerende opmærksomhed. Man går bare rundt og oplever naturens bevægelser, lyde, mønstre, dufte og bliver måske fascineret af en smuk udsigt.
“I naturen skal vi ikke anstrenge os på samme måde som foran en skærm eller i et mødelokale. Det er en gave at få lov til lige at trække vejret, få lidt ro, dvæle ved noget og have nogle samtaler, der varer lidt længere. Når vi gør det, falder vores stressniveau, og vi bliver mere åbne, nysgerrige og modtagelige for nye ideer,” siger Trine Plambech.
Dermed fremmer vi også en afgørende evne – vores kreativitet. Trine Plambech har forsket i naturens betydning for kreativitet, og hun understreger, at kreativitet ikke kun handler om kunst, design eller mennesker på en scene. Kreativitet er også evnen til at kombinere tanker på nye måder, stille spørgsmål og finde løsninger.
”Naturen kan især hjælpe i den tidlige idéfase af en proces, hvor man skal tænke nyt, se mønstre og bevæge sig væk fra vanetænkning. Og derfor kan være en stor fordel at inddrage naturen i en mødesammenhæng,” siger Trine Plambech.
At opholde sig i naturen sammen med andre er også med til at ændre samtaler og relationer. Når mennesker går side om side i naturen, sker der noget andet, end når de sidder over for hinanden i et mødelokale. Hierarkier bliver mindre tydelige og samtaler kan blive mere åbne og ærlige. Det gælder både mellem leder og medarbejder og mellem kolleger, der ikke kender hinanden godt. Derfor kan en gåtur i forbindelse med et møde være mere end en pause – den kan være en del af mødedesignet.
“Der sker noget, når vi går ved siden af hinanden i stedet for at sidde og kigge direkte på hinanden. Hierarkiet bliver mindre, kroppen slapper af, og samtalen får en anden karakter. Det kan åbne for nogle relationer og perspektiver, som ikke opstår på samme måde rundt om mødebordet,” siger Trine Plambech.
Mange møder er stadig bygget op som et maratonløb i PowerPoints: oplæg, diskussioner og beslutninger uden reel restitution. Trine Plambech peger på, at mennesker ikke er skabt til at være analytiske og fokuserede i timevis uden pauser. Regenerative møder handler derfor om at orkestrere dagen klogere – med skift mellem koncentration, bevægelse, natur, ro og samtaler, så energien ikke brænder ud halvvejs.
“Hvis vi kun opholder os i det logiske rum, udtrætter vi os selv. Vi starter måske friske fra morgenstunden, men kvaliteten falder i løbet af dagen. Derfor skal vi planlægge møder, hvor vi skifter mellem fokus og restitution, så mennesker faktisk kan yde deres bedste,” siger hun.
Ud fra den tankegang handler regenerative møder ikke nødvendigvis om at tilføje mere. Tværtimod kan værdien ligge i at trække noget fra. Mødevenues og arrangører har ofte meget fokus på indhold, aktiviteter og service, men Trine Plambech understreger, at der også skal være plads til ro, langsomhed og fordybelse.
“Vi tror ofte, at vi skal give gæsterne mere: mere indhold, mere program, mere service. Men nogle gange ligger den regenerative værdi i at give mindre af det, vi plejer. Mindre støj, mindre skærm, mindre tempo – og mere plads til nærvær, fordybelse og meningsfulde samtaler.”
Mange hoteller og konferencesteder ligger i natur eller lokalsamfund, som de ikke bruger aktivt nok, mener Trine Plambech. Hun ser derfor et stort uudnyttet potentiale. Det kan handle om at gøre det nemt at komme ud, bruge naturens rytmer i programmet, inddrage lokale fødevareproducenter eller skabe mødeformater, hvor gæsterne mærker stedet. For regenerative møder handler også om at gøre stedet til medskaber.
“Mange mødesteder har allerede en stor værdi omkring sig – smuk natur og spændende lokale producenter. I den regenerative tilgang handler om at spørge: Hvad findes her allerede, som kan berige gæsterne og samtidig styrke stedet,” siger hun.
At komme i gang med at designe eller planlægge regenerative møder behøver ikke være et stort, forkromet projekt. Mødearrangører kan for eksempel nemt starte med at indarbejde bedre pauser, mere bevægelse, færre skærme, natur i programmet og mere tid til samtaler.
Hoteller og mødesteder kan arbejde med at kortlægge potentialerne for regenerative løsninger – blandt andet ved at involvere medarbejdere og få deres gode ideer regenerative løsninger og derefter prøve ideerne af i virkeligheden. Det afgørende er at tage det første skridt og lære undervejs.
“Man behøver ikke vente på, at alt er perfekt. Start med små prøvehandlinger. Læg en gåtur ind, skab en bedre pause, tal med deltagerne om deres oplevelse, eller gør det lettere at bruge naturen omkring stedet. Det regenerative begynder ofte med små greb, der viser sig at ændre energien i hele mødet,” siger Trine Plambech.
Fakta om Trine Plambech:
Trine Plambech er Director of Digital Sustainability på Alexandra Instituttet, hvor hun kombinerer viden om regenerative principper, digital udvikling og evidensbaseret indsigt i, hvordan naturen kan skabe mere værdifulde møder og stærkere oplevelser. Trine er blandt de første i Danmark med en formel uddannelse i regenerativ ledelse og er en erfaren formidler af konkrete, praksisnære perspektiver på fremtidens møder og organisationer. Hun er også uddannet cand.it og cand.hort.arch og har over 20 års erfaring med digital og bæredygtig innovation.
Oplev Trine Plambech den 23. september 2026 på OPTIMEET Connect på Kurhotel Skodsborg