
Svenske GRAM Group sætter øget fokus på store arrangementer efter ombygning af den store eventhal på Hotel Skansen i Båstad.
Hotel Skansen i Båstad er klar med et nyt og unikt mødested efter en total ombygning af stedets store eventhal, Gallerian, der ligger placeret ved siden af Båstads legendariske centercourt.
Med kapacitet til op til 600 personer, den nyeste teknologi og stor fleksibilitet kan lokalet tilpasses fuldstændigt til kundernes behov og tone, og det kan eventuelt kombineres med Hotel Skansens kongressal med plads til 270 personer.
Nye Gallerian har fire store skærme, som giver en imponerende visuel oplevelse. Teknologien er brugervenlig, og der kan tilsluttes yderligere skærme efter behov. Med både trådløse og kablede tilslutningsmuligheder tilbyder lokalet fleksibilitet til alle typer præsentationer og medier.
”Vores nye konferencelokale rummer ikke blot mange mennesker, men har en kombination af teknologi og fleksibilitet, som kan tilpasses alle typer arrangementer. Alt dette samt nærheden til mad og drikke i særklasse gør dette til et sted, der overgår forventningerne,” siger Marcus Thuresson, administrerende direktør for GRAM Group, som Hotel Skansen er en del af.
Øget fokus på store arrangementer
Med den nye eventhal er GRAM Group klar til i endnu højere grad at sætte fokus på store konferencer og andre arrangementer.
Foruden plads til 600 personer i Gallerian, rummer Hotel Skansen også Kongresshallen, som ligger på øverste etage med havudsigt og kan rumme 270 personer. Derudover tilbyder hotellet 26 fleksible konferencelokaler i forskellige størrelser.
Hvis Hotel Skansens værelser og lokaler ikke helt rækker til behovet, er det også muligt at bo og mødes på Skansens søsterhotel, Hotel Riviera Strand. De to hoteller ligger i hver sin ende af Båstads finkornede sandstrand.
Tilsammen tilbyder de to hoteller 1.000 sengepladser og 35 konferencelokaler. Hertil kommer fem restauranter, flere terrasser, lounger og udendørs serveringsområder, en spa med rooftop og koldtvandsbad, et poolhus og en stor udendørs pool med pergola, poolbar og områder til mingling.