Gå til primært indhold Gå til footeren

Glæd dig til julefrokost hos Scandic

På Scandic-hoteller landet over står personalet klar til at skabe den perfekte julefest.

Med 27 moderne, hyggelige og charmerende Scandic-hoteller fordelt over hele Danmark er det ikke svært at finde de perfekte rammer til årets firmajulefrokost.

I Scandic har man stor erfaring med at arrangere alle typer af julefrokoster og skræddersyer festen med udgangspunkt i kundens individuelle behov i forhold til fx mad, drikkevarer, tema, musik og underholdning.

Scandic tager sig også af alt det praktiske - lige fra afvikling af festen til oprydningen, og man kan derfor som kunde og gæst læne sig tilbage og nyde festen.

Julefrokosten hos Scandic byder på alle de kendte favoritter, som hører til det danske julebord. Maden kan fx være en tre-fire retters julemenu i moderne fortolkning eller en helt klassisk julebuffet med et stort og varieret udvalg. Det er også muligt at sammensætte en julemenu fuldstændigt efter eget valg og med eventuelle særlige ønsker til maden eller andet.

Vælger man den klassiske store julebuffet hos Scandic, vil man møde en velsmagende julemenu med forskellige slags sild, laks, fiskefileter, tarteletter, flæskesteg, glaseret skinke osv. Og selvfølgelig risalamande til dessert.

Julebuffeten fås også i en udvidet udgave, hvor der blandt andet tilføjes æg og rejer, hønsesalat og confiterede andelår.

På de svanemærkede Scandic-hoteller har man holistisk fokus på bæredygtighed – også når det gælder julemaden. Hotelrestauranterne har blandt andet alle et økologiske spisemærke i bronze, som sikrer, at 30-60 procent af restauranternes føde- og drikkevarer er økologiske.

På Scandic-hotellerne glæder man sig til at byde velkommen til julefrokosten og skabe en uforglemmelig oplevelse og fest for gæsterne.

Se mere om Scandic