Gå ombord i OPTIMEET Magasinet - få indsigt, ideer og inspiration
Den nye udgave af OPTIMEET Magasinet er netop udkommet. Magasinet er spækket med aktuelle artikler, interviews og inspiration til dine kommende møder og events.
Den nye udgave af OPTIMEET Magasinet er netop udkommet. Magasinet er spækket med aktuelle artikler, interviews og inspiration til dine kommende møder og events.
Hvordan skaber man møder, der giver mere, end de tager? Hvordan gør man naturen til en integreret del af møder, konferencer og events? Hvordan skaber man et grønt konferencekøkken med masser af smag?
Disse spørgsmål – og mange flere – kan du få svar på i den nye udgave af OPTIMEET Magasinet, som netop er udkommet. Magasinet byder over 76 sider på masser af spændende læsestof om nogle af de mest aktuelle emner inden for møder, konferencer og events.
I temaet om regenerative møder kan du blandt andet læse indsigtsfulde interviews med Trine Plambech fra Alexandra Instituttet, Henrik Lübker fra Visit Middelfart og Claus Nielsen fra Sinatur, som ud fra hver sin synsvinkel fortæller, hvordan man kan gøre naturen til en aktiv medspiller i møder og konferencer.
Se temaet om regenerative møder
Magasinet byder på et inspirerende jule- og nytår kick-off-tema, hvor du kan få masser af input til årets firmajulefester og de kommende kick-off-events for det nye år. Få blandt andet to førende eventbureauers bud på de seneste trends og ideer til firmajulefester og kick-off-events tips og ideer til firmaarrangementerne omkring jul og nytår.
Se temaet om firmajulefester og nytårs kick-off
I magasinets tredje tema tager vi læserne med ud under åben himmel og giver masser af ideer til teambuildingaktiviteter i det fri. Derudover præsenterer vi en række indbydende venues, som ligger midt i naturen – i både Danmark og Sydsverige.
Se temaet "Langt ude på landet"
I vores faste serie Møder & Mad tager vi denne gang tager læserne med inden for i Comwells grønne køkken. Det gør vi i selskab med hotelkædens gastronomiske chef Rasmus Rasmussen, som i et stort interview fortæller om tankerne bag Comwells nye kulinarisk koncept.
Se artiklen om Comwells grønne køkken
Vi bringer også et overblik de mange nye hoteller og venues, der venter i både Danmark og Sverige i 2027 samt en række udvidelser og renoveringer.
I et stort interview kan du møde den kendte livsstilsekspert Christine Feldthaus, som gør op med "bullshit-sproget” i det moderne arbejdsliv. Hun ser samtidig et tydeligt behov for, at vi fortsat mødes og kommunikerer til fysiske møder, konferencer og events.
Se artikel med Christine Feldthaus
Dette og meget mere kan du gå opleve i den nye udgave af OPTIMEET Magasinet.
Den fysiske udgave af magasinet dukker op i postkassen hos abonnenterne i denne uge, og den elektroniske udgave af magasinet kan du læse lige her.
Det er gratis for dig, der er involveret i indkøb og planlægning af jeres virksomheds møder, konferencer og events, at abonnere på OPTIMEET Magasinet i trykt version. Ønsker du at blive abonnent, så send en e-mail til kontakt@optimeet.dk
God fornøjelse med magasinet!