Gå til primært indhold Gå til footeren

Fuld skala på events midt i Aarhus hos Comwell Aarhus

Med en ny tilbygning, en restaurant af international standard og mulighed for helt store events i et tidligere lokomotivværksted styrker Comwell Aarhus sin position som et af byens mest alsidige møde- og konferencesteder.

Annoncørbetalt indhold

Den 22. februar 2027 åbner Comwell Aarhus et nyt tårn på 15 etager. Fra skybaren på toppen kan mødegæster runde konferencedagen af med en drink og nyde udsigten til alle sider: byen, Latinerkvarteret og kunstmuseet ARoS til den ene side, skoven og Tivoli Friheden til den anden, og herimellem det nye havneområde, Aarhus Ø, og havet.

Aftenen kan fortsætte i den nye restaurant, der ligger på etagen under skybaren og har samme forrygende udsigt fra toppen af Danmarks næststørste by.

”Det løfter hele oplevelsen på Comwell Aarhus, at hotellet nu også får en restaurant og en bar i international klasse. Her kan man fortsætte de gode samtaler over en middag – uden at skulle forlade hotellet,” siger direktør for Comwell Aarhus, Flemming Poulsen.

”Restauranten bliver et nyt samlingspunkt i byen for både Comwells gæster og aarhusianerne. Med en udvendig elevator kan alle besøge restauranten uden at gå gennem hotellet,” forklarer han.

Mere plads til store ambitioner

Lige siden, Comwell Aarhus åbnede i 2014, har efterspørgslen været stor, og kapaciteten hurtigt udsolgt. Derfor har hotellet valgt at udvide med 161 nye værelser og otte mødelokaler.

”Nu kan vi imødekomme efterspørgslen og rumme flere møder og flere overnattende gæster,” siger Flemming Poulsen om den samlede kapacitet på 401 værelser – inklusive suiter til for eksempel erhvervs- og kultur-VIPs, som Comwell Aarhus ikke tidligere har haft.

”Så når vi har et event med 300 mennesker i vores største enkeltstående mødelokale, kan de alle overnatte hos os. Det kan ikke lade sig gøre særligt mange andre steder,” siger hoteldirektøren.

Flere dages event på nye måder

Med udvidelsen kan Comwell Aarhus ifølge Flemming Poulsen tilbyde noget helt særligt, når større grupper skal samles ét sted over flere dage. For i kombination med Comwell Centralværkstedet, der er et tidligere lokomotivværksted på den anden side af vejen, er der gode muligheder for at tænke flerdages arrangementer på nye måder, der skaber variation og skift i rammerne.

”I Comwell Centralværkstedet får man en kontrast til det mere klassiske hotelformat. Det er en historisk bygning med et råt udtryk og en hyggelig gårdhave. Her er der plads til arrangementer med op til 800 deltagere,” siger hoteldirektøren.

Placeringen midt i Aarhus gør det let at samle mennesker – tæt på Aarhus Banegård og offentlig transport. Og beliggenheden betyder samtidig, at Aarhus bliver en naturlig del af opholdet.

De to tårne forbindes af en overgangsbro, så man kan gå fra det ene til det andet tårn. Det 350 kvadratmeter store overgangsareal vil både fungere som et opholdsrum med plads til pauser, spontane samtaler og uformelle møder, og som udstillingsareal, der ifølge hoteldirektøren også har været en efterspurgt feature.

Elementer af det designkoncept, der er udviklet i samarbejde med HAY, lever videre som en rød tråd gennem hotellet. Restauranten og skybaren får samtidig hver deres internationale udtryk.

”Aarhus er dejlig kompakt, så du skal ikke tænke på logistik, for du kan gå til det hele – om det så er for at se på kunst i ARoS eller shoppe i Latinerkvarteret,” siger Flemming Poulsen.

Ønsker man at bruge byen i forbindelse med teambuilding, arbejder Comwell sammen med eksterne samarbejdspartnere. Og med skov og strand lige i nærheden er der gode muligheder for at være aktiv.

Comwell Aarhus

28 mødelokaler med AV-udstyr og in-housetekniker, der er klar til at hjælpe.

401 hotelværelser i alt – 260 i Tårn 1 og 161 i Tårn 2. Heraf 3 nye suiter.

Comwell Aarhus skaber rammerne om møder, konferencer og fester fra 2-500 deltagere og Comwell Centralværkstedet kan rumme op til 800 deltagere.

Blandt øvrige faciliteter er flere restauranter, en skybar, stort nyt fitnesslokale og 16 ladestationer til elbiler.

Læs mere om Comwell Aarhus her 

Comwell Aarhus er en del af Dolce by Wyndham.