Gå til primært indhold Gå til footeren

Fra råt autoværksted til ekstravagant venue

Afholder du nogle gange events, der kræver meget mere end et mødelokale? Hos MOGENS DAHL KONCERTSAL er et tidligere autoværksted for vintage Jaguarer omdannet til en state-of-the-art sal med fuld fleksibilitet – og lidt af en særlig historie.

GARAGE var engang et lidt halv-nusset autoværksted – dengang, hvor Islands Brygge stadig var en industriel udørken i København.

Men i 2022 gennemgik det lidt glemte lokale i baggården hos MOGENS DAHL KONCERTSAL en omfattende forvandling, så det i dag er husets mest eftertragtede sal.

”Vi oplever en stigende efterspørgsel på GARAGE i forbindelse med fx billanceringer, fashion og design events og andre typer af produktlanceringer, hvor det er attraktivt, at vi kan lukke hele salens facade op i begge sider”, siger Helle Maibohm, salgschef hos MOGENS DAHL KONCERTSAL.

Særligt har flere internationale bilproducenter fundet vej til den unikke sal, hvor der i løbet af sidste år blev holdt mange spændende arrangementer - ligesom det også er fast tradition, at salen er fuldt booket til 3 Days of Design.

Som kronen på værket, har GARAGE sin helt egen ROOFTOP med en pavillon med eksklusivt anretterkøkken, hvor det er muligt at invitere kunder eller kollegaer på et glas med udsigt over Københavns tage.

 

JERN, TEGL OG KASKADER AF LYS

”Det med at kunne råde over både en så fleksibel sal, en ROOFTOP tagterrasse og en charmerende baggård, hvor der er plads til at lade forskellige typer events folde sig mere kreativt ud, midt i København, er noget, vi kan mærke gør os attraktive for vores gæster”, fortæller Helle Maibohm.

Selvom GARAGE er sort, sikrer de to full-scale vinduesfacader et fantastisk lysindfald på alle tidspunkter af året. Vinduesfacaderne kan trækkes helt til side, så man kan få selv meget store emner ind i salen.

De jernbeklædte vægge og teglloftet fra Randers Tegl (der skaber en fantastisk akustik) er en hilsen til salens industrielle fortid, mens det smukke terrazzogulv gør det modstandsdygtigt over for lidt af hvert.

 

DISKRET ELEGANCE FRA ØVERSTE HYLDE

Den arkitektoniske charme og diskrete elegance, skaber nogle helt særlige rammer for de mødebookere, der ønsker en venue, der ligger centralt i København, men samtidig er skjult for omverdenen – og hvor rammerne for, hvad der kan lade sig gøre, strækker sig ud over, hvad et traditionelt mødelokale kan tilbyde.

I både indretning, udtryk og historie, tilbyder GARAGE jeres gæster en oplevelse lidt ud over det sædvanlige.  

Hos MOGENS DAHL KONCERTSAL står vi klar til at skræddersy jeres næste event i GARAGE.

Kontakt os på info@mogensdahl.dk eller på telefon 70 23 00 82.

 

" We hosted a cocktail reception in GARAGE in July for 150 people as part of an academic conference, and it was excellent from start to finish. The venue is elegant and well-designed, with both a patio and rooftop that gave our guests space to mingle. Food and drinks were top-notch, and the attention to detail from the staff was outstanding. Would 100% recommend for professional or social events. "

BOCCONI UNIVERSITY, Milan (2025)

 

Se billeder af GARAGE her.