Hvis du er interesseret i turisme, politik og økonomi, så brug 10 minutter på at læse med og bliv klædt på til at forstå tankegang og principper i den rapport, som er bestilt af regeringen og udarbejdet af det såkaldte Frigast-udvalg, som anbefaler at sanere den danske erhvervsstøtte til turismen med 80 mio. kr. årligt.
Af: Lars Ramme Nielsen, branchedirektør i Dansk Erhverv
Rapporten foreslår at skære den statslige støtte til de statslige udviklingsselskaber Dansk Kyst- og Naturturisme, MeetDenmark og Wonderful Copenhagen. Og lige nu forhandles Frigast-anbefalingerne politisk.
I Dansk Erhverv vurderer vi, at turisme-organisationerne går fri af den aktuelle sanering. Men Frigast-rapporten indeholder også opskriften på, hvordan turismen i fremtiden kan positionere sig bedst muligt i kapløbet om ikke bare statsstøtte, men også om offentlig støtte i almindelighed fra kommunalt niveau til EU.
Så selvom turismen forhåbentligt bliver reddet politisk denne gang, vil der komme nye runder. Lige nu fattes riget penge. Klima, psykiatri, det demografiske træk og ikke mindst det aktuelle arbejde på Christiansborg for at finansiere den massive oprustning, vi står overfor, er regninger, der også skal betales. Der bliver utvivlsomt rift om de statslige midler i fremtiden.
I Dansk Erhverv har vi fulgt arbejdet med Frigast-rapporten helt tæt fra begyndelsen. Med sine samfundsøkonomiske principper og regnemetoder illustrerer Frigast-udvalget, hvordan økonomerne i Finansministeriet tænker og også kommer til at håndtere fremtidens erhvervsstøtte.
Det er en tankegang, som vi i Dansk Erhverv bakker op, for det handler helt basalt om, at en erhvervsstøtteordning kun er relevant, hvis der er et solidt fagligt argument for, at den bidrager til bedre samfundsøkonomi ved eksempelvis at afbøde konsekvenserne af en markedsfejl.
For at leve op til dette kriterie kræver det, at ordningens samlede gevinster for samfundets borgere er større end de samlede omkostninger i tråd med en almindelig samfundsøkonomisk cost-benefit-analyse.
Mere fokus på den kollektive merværdi
Rapporten indeholder en klar opfordring til, at organisationer og destinationer i dansk turisme sætter meget mere fokus på den kollektive merværdi, de rent faktisk er med til at skabe for samfundet med de tildelte statslige erhvervsstøttemidler.
Derfor opfordrer vi alle til at nærlæse Frigast-rapporten og samtidig trykteste, om de selv overholder de retningslinjer og regler, som retfærdiggør, at de rent faktisk er berettiget til at modtage støtte fra staten. Vi kalder det derfor ”Frigast Compliance”.
Vi vurderer klart, at det er nødvendigt for turismen at rykke sig i både tankegang og argumentation, når det handler om den statslige erhvervsstøtte.
Hvor giver statslige investeringer størst gevinst for samfundet?
Aktørerne i turismen skal eksempelvis blive endnu bedre til at fortælle, hvordan de reelt skaber samfundsværdi. Bare fordi der er stigende turismeomsætning et sted, skabes job eller flere overnatninger er det ikke i sig selv et argument for at få statsstøtte. Det kan jo være, de gæster og den udvikling var kommet af sig selv uden støtten.
Samtidig er f.eks. regionale hensyn heller ikke er et argument i forhold til at opnå erhvervsstøtte, og det samme gælder argumentet om turismens evne til at skabe nye arbejdspladser.
For man skal huske, at hvis man fra statens side støtter et område, så risikerer man at tage noget væk fra andre områder. Så økonomer vil altid sende pengene derhen, hvor de giver mest værdi. Det er jo ikke sikkert, at det er fornuftigt at gøre det mere attraktivt at arbejde i turismen i et område, hvis det omvendt fjerner arbejdskraft andre mere produktive steder i økonomien. Så det handler hele tiden om at kigge på, hvor de statslige investeringer giver mest gevinst for samfundet.
I den forbindelse er det vigtigt at sondre mellem statslig erhvervsfremme og for eksempel social-, integrations- eller landdistriktspolitik.
Offentlig finansiering af international branding og destinationsmarkedsføring
I Frigast-rapporten er vendingen ’kollektivt gode’ et af de helt centrale begreber for at opnå statslig erhvervsstøtte. Samtidig beskriver Frigast-rapporten tydeligt, at statsstøtten skal bruges til at skabe en dokumenteret merværdi, som ikke kommer af sig selv.
På økonomernes sprog kaldes den slags eksternaliteter, hvilket dækker over omkostninger eller gevinster, som har en velfærdsøkonomisk betydning men ikke er markedssat.
Det er den type såkaldte markedsfejl, som erhvervsstøtten er med til at rette op på.
For eksempel er det oplagt, at et offentlige turismefremmesystem påtager sig opgaven og finansieringen af internationale destinations- og kendskabskampagner. Begge dele er kendetegnet ved et kollektivt handlingsproblem. Få har interesse i at betale for den internationale markedsføring, mens mange har glæde af de internationale gæster.
Med andre er omkostningen koncentreret men fordelene spredte.
Derfor er incitamentet til ’free riding’ stort. Det betyder, at forudsætningen for en international branding og destinationsmarkedsføring af Danmark og destinationerne er offentlig finansiering.
Fortsætter man den tankegang, kan man komme tættere på at retfærdiggøre de kollektive velfærdsøkonomiske fordele ved erhvervsstøtten ved at stille nogle korte spørgsmål i stil med:
- Hvorfor kommer de internationale konferencer ikke af sig selv?
- Hvorfor anløber krydstogtsskibene ikke af sig selv?
- Hvorfor kommer flyruterne ikke af sig selv?
- Hvorfor kommer hotelinvesteringer ikke af sig selv?
- Hvorfor er det værdifuldt, at VisitDenmark/destinationsselskaberne har overblikket, laver analyser og indsamler data om turismen?
Det er netop den vej, som vi i Dansk Erhverv under overskriften ”Frigast Compliance” opfordrer turismens organisationer til at gå, og på mange måder viser Frigast-rapporten selv vejen.
Det offentlige-private samarbejde og turismens plads i erhvervsfremmesystemet er afgørende for værdiskabelsen. Jeg glæder mig over, at Frigast og økonomerne bag rapporten deler denne analyse, så det er grundlæggende positivt,
Tiltrækning af internationale konferencer og kongresser er endnu et eksempel på, hvor der i turismen er en såkaldt markedsfejl, som berettiger til erhvervsstøtte.
At tiltrække internationale videnskongresser til landet er en opgave, som ingen privat virksomhed kan eller vil håndtere alene. Det skyldes dels, at en kongres skaber værdi, der ligger langt ud over, hvad den enkelte virksomhed får gavn af. Dels at opgaven er for kompleks til, at markedet selv kan eller har en interesse i at drive den.