Gå til primært indhold Gå til footeren

Firmaevents i eventyrlige omgivelser

Advertorial i OPTIMEET Magasinet - Annoncør betalt indhold

Tivoli tilbyder et væld af muligheder for det perfekte firmaarrangement i Københavns største have. Med deres unikke faciliteter og magiske omgivelser kan de skræddersy en uforglemmelig fest for både de helt små virksomheder og de helt store. 

Det er ikke for meget at sige, at Tivoli midt i København er et verdensberømt forlystelsessted. Det skyldes ganske enkelt, at der er fyldt med fantastiske oplevelser i den eventyrlige have, som udover 30 forskellige forlystelser også byder på et utal af kulinariske oplevelser for enhver smag. Samt på en lang række vidt forskellige lokaler, lige fra intime festlokaler til NIMBs overdådige rooftopbar, der eksempelvis kan huse sommerfesten, julefrokosten, teambuilding eller hvad man ønsker at fejre i firmaregi. Det er kun fantasien, der sætter grænsen. Man kan faktisk leje hele eller dele af Tivoli på udvalgte dage, og der er endda også mulighed for at åbne Haven lidt tidligere på dagen for større grupper. Og selv om Haven p.t. er lukket frem til den 4. april, er der hele året rundt adgang til forskellige spisesteder som Nimb Brasserie, A Hereford Beefstouw, Tivoli Food Hall m.fl.

Familiedage boomer

Tivoli lægger have til flere og flere Familiedage for både store og små virksomheder, og de mærker, at det i stigende grad er populært hos virksomhederne, når de laver medarbejderevents, hvor børn og ægtefæller er inviteret med. Det skaber glæde og sammenhold i virksomhederne, når man møder hinanden i Tivolis hyggelige rammer, fortæller Lars Adler Petersen, Director of BtB Sales.

”Vi kan sammensætte firmaernes familiedag ud fra ønsker og behov, så man selv kan være med til at sætte et fantastisk arrangement sammen. Om der skal være fuld fart over feltet eller en mere rolig oplevelse, er helt op til firmaerne,” siger Lars Adler Petersen.

En Familiedag kan blandt andet indeholde turpas til alle, dyst mod hinanden i den sjove 5-kamp, køb af Tivoligavekort til hele Haven, balloner til alle børnene, rundvisning med personlig Tivoliguide, der fortæller havens historie, arkitektur og sjove anekdoter fra gennem tiden. Mulighederne står i kø, og der er noget for alle aldre.

Firmafest i Tivoli 2025

I Tivoli tilbyder de et væld af muligheder for det perfekte firmaarrangement. De kan skræddersy en eventyragtigt fest for alle firmaer uanset størrelse. Festlokaler har det som regel med at ligne hinanden, men ikke i Tivoli - her er lokalerne alsidige og kan tilpasses de specifikke behov og ønsker til ethvert arrangement. Lige fra valg af lokaler og menu til underholdning og dekorationer – Tivoli sørger for, at firmafesten bliver en aften som aldrig før.

Måske den næste firmafest skal afholdes i Nimbs nyrenoverede HC. Andersen Sal? Den ligger i det eventyrlige H.C. Andersen Slot og tilbyder en majestætisk atmosfære med en enestående udsigt over Københavns rådhus og Tivoli Haven. Med sit rummelige design og historiske charme kan H.C. Andersen Salen tilpasses til ethvert arrangement, fra intime selskaber til store, storslåede fester. Her kan man blive omfavnet af en eventyrlig atmosfære, der forvandler oplevelsen til noget helt særligt.

Med et nyt AV-udstyr og interiør egner salen sig perfekt til møder for op til 280 personer.

Sommerfest i hjertet af København

Foråret har lige gjort sit indtog, og vi ser alle frem mod sommerens lys og varme. Og hvad er bedre end at fejre sommeren med en firmasommerfest i hjertet af København? Tivoli tilbyder den perfekte ramme for jeres firmas sommerfest 2025, uanset hvilken løsning, man vælger. Man kan for eksempel leje et af Tivolis festlokaler, hvor man selv vil stå for festen, eller måske skal Tivoli hjælpe med at planlægge alt fra sommerfestmenuen til sommerens sjoveste underholdning. Haven midt i København står klar til at hjælpe med at skabe en uforglemmelig sommerfest fyldt med sjove aktiviteter, lækker mad og en magisk atmosfære.

Julefrokost i Tivoli 2025

Julen er hjerternes tid - og i særdeleshed også julefrokosternes. Som de fleste nok ved, forvandles Tivoli år efter år til byens allerstørste julelandskab fuld af julestemning, hvor man har mulighed for at få skræddersyet den bedste julefrokost, uanset om man er en lille flok på et par stykker eller på udkig efter lokaler, hvor der er plads til hele virksomheden og deres familier til en magisk julefrokost. Maden er en meget stor del af julefrokosten, og i Tivoli kan man både få traditionel julemiddag eller noget mere moderne og nytænkende, vegansk, vegetarisk eller andet.

Mulighederne for at skabe en unik oplevelse i Tivoli er mange. Du kan læse mere om møder og events i Tivoli her.