
Optimeets bookingplatform har tilføjet fire nye og meget forskellige mødesteder i Sverige.
Clarion Hotel Malmö Live
Clarion Hotel Malmö Live er et førende møde- og konferencecenter, som skyder 85 meter op over i luften og fungerer som et markant pejlemærke i Skånes ”hovedstad”.
Med en kapacitet til at huse 1.500 gæster i den store kongressal, 23 topmoderne mødelokaler og et stort udstillingsrum, tilbyder Clarion Hotel Malmö Live en skræddersyet løsning til enhver form for begivenhed.
Hotellet er placeret i byens centrum, kun et stenkast fra hovedbanegården. Beliggenheden ved siden af Lilla Torg sikrer, at butikker, restauranter og barer er let tilgængelige, hvilket gør det nemt for deltagerne at nyde Malmö fuldt ud under eventet.
Uanset om man planlægger en stor konference, et seminar eller en intim workshop, er Clarion Hotel Malmö Live det ideelle sted.
Se mere og book møder på Clarion Hotel Malmö Live
Hjortseryd Konferens
Hjortseryd er en skjult perle i den smålandske natur på grænsen til Halland. Her mødes man af smukke hedeområder, magisk storskov, mange naturlige farvande og et velassorteret spisekammer fra naturen.
At holde møder på Hjortseryd betyder, at man har hele gården og konferencecenteret for dig selv med mulighed for at overnatte i hotellets nybyggede værelser, en 1800-tals gård, eller – hvorfor ikke – i en husmandshytte uden strøm?
På Hjortseryd får man konferencelokaler, afslapning med spabad og sauna, restaurant, vinkælder og et nybygget hotel med plads til 28 gæster i 11 dobbeltværelser, fire enkeltværelser og et familieværelse. Alle værelser har eget bad, toilet og er individuelt indrettet med temaer fra skoven.
Hos Hjortseryd er mad, drikke, natur og restitution i fokus. Og ønsker man aktiviteter, tilbyder stedet blandt andet jagt i simulator, med VR-headset eller lerdueskydning med et rigtigt våben. Alt skræddersyes efter kundens ønsker og behov.
Se mere og book møder på Hjortseryd Konferens
Isaberg Höganloft
Isaberg Höganloft tilbyder en unik kombination af møde- og konferencefaciliteter i et af de smukkeste naturområder i Sverige, kun 10 km syd for Jönköping. I Isaberg er omgivelserne ikke kun en kulisse, men en aktiv del af konferenceoplevelsen.
Isaberg Höganlofts konferencefaciliteter er designet til at give gæsterne en følelse af rum og åbenhed, med lyse, luftige lokaler og en inspirerende udsigt over det omkringliggende landskab.
Uanset om gruppen er til gastronomi, sport eller samarbejdsøvelser, tilbyder Isaberg en bred vifte af aktiviteter. Lav fx mad sammen med erfarne kokke, tag på en udfordrende tur i Smålands bedste mountainbikeområde eller styrk teamånden med et eventyr i det fri. Aktiviteterne kan tilpasses, så de passer perfekt til alle gruppers behov og ønsker.
Se mere og book møder på Isaberg Höganloft
Hotel Rusthållargården
Hotel Rusthållargården har etableret sig som et populært konferencehotel for danske virksomheder i de senere år. Hotellet, som ligger mindre en to timers kørsel fra København, byder ofte ledelsesgrupper, projektgrupper, kick-offs og andre kreative møder velkommen.
Hotel Rusthållargården ligger i et inspirerende og historisk miljø ved foden af Kullens naturreservat og med en betagende udsigt over havnen i den idylliske fiskerby Arild. Hotellet er indrettet med fokus på at skabe en inspirerende og kreativ atmosfære for sine gæster, hvor omgivelser og beliggenhed bidrager til at skabe den rette stemning for effektive og udbytterige møder.
Hotellets erfarne team af mødeplanlæggere er dedikeret til at sikre, at mødet eller konferencen bliver en succes. Rusthållargårdens faciliteter inkluderer moderne og veludstyrede mødelokaler med mulighed for at tilpasse indretningen efter kundens ønsker.