
Optimeet præsenterer fire nye partnere i Sydsverige. Book møder på de fire hoteller på Optimeets bookingsite.
Studio Meetingpoint
Studio Meetingpoint ligger med fantastisk udsigt til havnen midt i Malmø tæt på centralstationen. Mødestedet byder på 10 specialdesignede møderum samt en alsidig blackboks, der imødekommer alle behov for til møder og konferencer. Den største konferencesal har plads til 200 siddende gæster, mens blackboksen kan rumme 300 stående. Studio Meetingpoint tilbyder eksperthjælp på stedet og er specialister inden for procesmanagement, kreativt indhold og projektstyring.
Se mere og book møder hos Studio Meetingpoint
Villa Brunnby
I hjertet af det nordvestlige Skånes Kullabygden finder man Villa Brunnby med havet til to sider og Kullabergs spektakulære natur i nærheden, vingårde, lokale fødevareproducenter og charmerende fiskerlandsbyer. Villa Brunnby med Restaurant Amber, åbnede i 2021 i en fuldstændig renoveret herregårdsbygning fra 1896. I 2024 kommer der yderligere værelser og aktivitetsområder til, herunder et 900 m2 stort stillness-spa indendørs og udendørs. Der er seks mødelokaler med plads til op til 150 deltagere og et festlokale med plads til 350 mennesker.
Se mere og book møder i Villa Brunnby
Milgårdene i Klippan og Romeleåsen
Milgårdene i Skåne tilbyder inspirerende, bæredygtige og effektive mødesteder i naturskønne omgivelser designet til Action Reflection Learning. Alle milgårdene er kendetegnet af hjemlig hygge og fleksibilitet, og gårdenes værtspar yder personlig betjening og tilbereder måltiderne.
Milgårdene i Klippan består af fire særskilte konferencegårde med tilsammen 12 konferencelokaler, 30 grupperum og 94 individuelt indrettede værelser, mens Milgården på Romeleåsen har to konferencelokaler og fire grupperum, en separat spisestue, flere loungeområder og 20 individuelt indrettede værelser.
Se mere og book møder på Milgårdene i Klippan
Se mere og book møder på Milgården på Romeleåsen
Quality Hotel View
Quality Hotel View i hjertet af Hyllie, Malmøs nye urbane distrikt, er let som en leg at finde frem til med blot 12 minutter fra Københavns Lufthavn og 30 minutter fra Københavns Hovedbanegård. Hotellet har 27 møde- og konferencelokaler med plads til op til 1.120 personer. Hotellets Quality Meeting Advisors kan hjælpe med at organisere alt fra team events til store festmiddage og messer, og i konferenceafdelingen står der altid konferenceværter klar til at hjælpe under mødet.
Se mere og book møder på Quality Hotel View
(Foto øverst: Studio Meetingpoint)