Gå til primært indhold Gå til footeren

Få sved på panden og ro i sindet med møder hos Bella Sky

Kombinér faglige møder med spa og golf – hos Bella Sky får I både puls og pusterum i grønne omgivelser.

Annoncørbetalt indhold

Golf, spa og grønne omgivelser løfter jeres møder til et nyt niveau. Perfekt til alt fra teambuilding og strategidage til afslappede netværksevents.

Når faglige møder bliver kombineret med fællesskab, forkælelse og fysisk aktivitet, sker der noget. Energien stiger, relationerne styrkes – og deltagerne går hjem med både ny viden og nye oplevelser.

Hos AC Hotel Bella Sky Copenhagen er der nu endnu flere muligheder for at skabe den slags møder. Med en genåbnet spa og en ny Meet & Golf-pakke er hotellet klar til at give jeres møder et aktivt og afslappende pift.

Møder med mere – og for flere sanser

Det klassiske mødeformat med oplæg og kaffepauser har stadig sin plads. Men flere og flere mødeplanlæggere søger nu noget mere: Et afbræk fra hverdagen, der styrker gruppens relationer og motiverer til både samarbejde og fordybelse.

Hos Bella Sky har man netop lanceret to tilbud, som giver mødedeltagere både sved på panden, ro i hovedet og smil på læben – uden at gå på kompromis med det faglige.

"Vi oplever en stigende interesse for møder, der kombinerer læring med oplevelser. Spa og golf passer perfekt ind i ønsket om at skabe balance mellem det professionelle og det personlige," siger Elisabeth Støle, Director of Sales hos AC Hotel Bella Sky Copenhagen.

Spaen er tilbage!

Efter en længere pause er hotellets spa nu genåbnet, og det giver en oplagt mulighed for at afslutte mødedagen med velvære.

Spaen byder på både dampbad, sauna samt kolde og varme bassiner i rolige, skandinavisk-inspirerede omgivelser. Her kan man falde ned efter en dag fyldt med præsentationer, workshops og gruppearbejde – og skabe plads til refleksion og restitution.

Ophold med adgang til spa kan tilpasses både som del af en mødepakke eller som et eksklusivt supplement til jeres arrangement.

Golf for alle – kun 150 meter fra mødelokalet

Det andet nye tilbud er Meet & Golf – en sommerpakke, hvor man kombinerer mødedagen med en afsluttende tur på golfbanen.

Her er det ikke præstationen, men oplevelsen der tæller. Royal Golf Copenhagen, som ligger blot 150 meter fra hotellet, tager imod grupper på alle niveauer, og tilbyder både træning, teambuilding og små konkurrencer, der kan styrke samarbejdet i en sjov og uformel ramme.

Det kræver ingen golferfaring – blot lysten til at prøve noget nyt sammen.

Bæredygtige rammer og beliggenhed i top

Udover de nye tiltag rummer Bella Sky i forvejen alt, hvad man kan ønske sig til professionelle møder og events: Fleksible mødelokaler i alle størrelser, moderne AV-udstyr, lækker forplejning og et erfarent team, der står klar til at hjælpe med alt fra planlægning til afvikling.

Hotellet ligger med metro lige til døren, blot ti minutter fra lufthavnen og centrum, men alligevel i grønne omgivelser – lige op ad Amager Fælled.

Det giver en unik kombination af tilgængelighed, ro og rummelighed, som er svær at finde i hovedstaden.

Forplejningen er samtidig et kapitel for sig – fra lækre signaturpauser til middage i hotellets restaurant, hvor lokale råvarer og bæredygtige valg går hånd i hånd.

Når mødet skal være noget, man husker

Om I vælger spa, golf eller begge dele, så handler det i sidste ende om at skabe noget, deltagerne husker – og som styrker både det faglige udbytte og det sociale fællesskab.

Hos Bella Sky får I mulighed for at gøre netop det: Skabe møder med både dybde og energi.

Læs mere her