
OPTIMEET Dagen på Radisson Blu Scandinavia Hotel den 8. oktober har fokus på kreative og innovative mødeformer.
Oplev en inspirationsdag, hvor alt ikke er, som det plejer: OPTIMEET Dagen Radisson Blu Scandinavia Hotel i København har fokus på anderledes og kreative mødesteder.
Deltagerne får mulighed for at stifte bekendtskab med de bedste, smarteste og mest innovative løsninger til kommende møder, konferencer og events – og et indblik i, hvilke møde- og konferencesteder, der tilbyder noget udover det sædvanlige.
På dagen kan man også opleve en interaktiv session med Chris Weier med titlen “Fra underholdning til transformation.” Denne 45-minutters session, der foregår på engelsk, er designet til at inspirere eventprofessionelle og mødeplanlæggere til at tænke kreativt og forny den traditionelle eventmodel.
Chris Weier er en passioneret entreprenør, oplevelsesdesigner og innovationscoach. Hun arbejder hos Innovation Lab og specialiserer sig i designledet innovation, hvor hun hjælper sine kunder med at løse store udfordringer gennem samskabelse i tværfunktionelle teams.
Et samlingspunkt med fantastisk udsigt
OPTIMEET Dagen den 8. oktober 2024 afholdes på Københavns højeste hotel, hvor en vidunderlig udsigt venter deltagerne. På en historisk beliggenhed fungerer Radisson Blu Scandinavia Hotel som et dynamisk samlingspunkt for ideer og mennesker.
Hotellet tilbyder fremragende faciliteter, der er ideelle til både mindre og større firmaevents. Lokalerne kan rumme op til 1.500 deltagere og kan tilpasses i størrelse med flytbare vægge, så de passer perfekt til alle behov.
Radisson Blu Scandinavia Hotel er en imponerende bygning, der kan ses fra hele byen og fungerer som et vartegn for både private gæster og professionelle konferenceplanlæggere.
Se mere og tilmeld dig OPTIMEET Dagen på Radisson Blu Scandinavia Hotel