Gå til primært indhold Gå til footeren

Et mødested, hvor naturen arbejder med jer

Når man træder indenfor hos Comwell Holte, mødes man af smil fra personalet og en ro, der rækker helt fra receptionen ud til mødelokalerne. Her er man omgivet af naturen, og det kan både mærkes og bruges i dagens agenda, i pauser og i mødegæsternes mentalitet.

Da Peter Gerløv Feddersen i 2021 blev udnævnt som hoteldirektør for Comwell Holte, var det med en klar vision om at bruge naturen som et kæmpe aktiv i oplevelsen – uanset om du er til møde, konference eller på ophold.

”Området her er eminent til udendørs mindfulness. Du kan gå på opdagelse i området eller følge den walk-and-talk rute, vi har skabt med skilte, der viser vej. Du kan sætte dig ud på plænen, slappe af i gyngestole fra træet eller på den lille bænk midt i lysningen. Her er også masser af muligheder for teambuildingsøvelser – alt fra laserdueskydning, havespil til mountainbike og sejltur på en nærliggende sø. Og indenfor, i langt de fleste mødelokaler, har du udsigt til træerne, så du hurtigt fornemmer, hvordan årstiden ser ud lige nu,” fortæller Peter Feddersen.

Man kommer altså tættere på naturen her i Holte – men måske er der mere end det? Sådan kan det lyde, når hoteldirektøren skal sætte ord på værdien af et møde væk fra de faste arbejdspladser- og -rutiner. ”Man er sammen på en anden måde. Mere som mennesker end som kollegaer. Jeg tror, at mange oplever, at når man fjerner sig fra dagligdagens støj og rutiner, er der rum for et fornyet fokus og nærvær. Og det kan give stor værdi – både for dagens agenda men også for sammenhold og motivation”, forklarer Peter Feddersen.

Rum til fordybelse – helt uden forstyrrelser

Comwell Holte har i alt 24 fleksible møde- og konferencelokaler og faciliteter til selskaber og events. Det største lokale kan rumme op til 150 personer og har store vinduespartier og en stor skærm velegnet til møder. Lokalet er også oplagt til middag og fest, hvor der kan skabes en mere hyggelig og intim stemning i rummet.

Har man behov for at holder møder, der er helt uforstyrret af andre, har Comwell Holte flere velegnede lokaler og mulighed for eget pauseområde og placering udenfor hovedbygningen.

Palæet repræsenterer den mest eksklusive ramme – en separat bygning, der vender ud på den smukke natur.

”Er man på jagt efter unikke, historiske rammer til en mindre gruppe, er Palæet det helt rigtige sted. Vi har fem lokaler, som hver har plads til 10-20 personer, og her får man både en naturlig privatsfære og en helt særlig stemning. Her kan vi give gæsterne en 100% tilpasset oplevelse med eget pauseområde ligesom de også kan spise alle måltider i Palæet”, forklarer Peter Feddersen.

 

Hele hotellet for jer selv

Og apropos de helt unikke mødeoplevelser: På Comwell Holte kan man også leje hele hotellet.

”Det er efterhånden blevet et varemærke for os og noget, vi er rigtig gode til og synes er sjovt. Lejer man hele hotellet, betyder det også, at vi kan skræddersy alt efter gæsternes ønsker. Vi skal ikke tage hensyn til andre. Indretningen, maden, ja det hele kan tilpasses, og det gør oplevelsen helt unik”, forklarer Peter Feddersen.

 

Måltidet som et højdepunkt

Uanset om man er mange eller få, der mødes på Comwell Holte, er det en klar ambition, at alle skal gå derfra med en god oplevelse. Og det er lige fra den personlige velkomst i receptionen til teknikken, der spiller, og måltidet, som for mange gæster er et vigtigt punkt på agendaen.

Køkkenchefen, Mikkel Espensen, beskriver restauranten som et nordisk grundkøkken med fransk tilberedning: ”Vi laver lækker mad, der er inspireret af naturen omkring os og så vidt muligt lavet af danske råvarer i sæsoner. Men håndværket og teknikkerne er hentet fra det franske køkken. Og så skal det være velsmagende og ærligt – maden skal ligne dét, det er, uden for meget pynt”.

”Ja, vi har et fremragende køkken, hvis vi selv skal sige det”, tilføjer Peter Feddersen med et smil og stolthed i stemmen. ”Maden er en stor ting for os – men også for væres gæster. For mange mødedeltagere er forplejningen et fokuspunkt og noget, man ser frem til. Og når vi serverer et måltid, er vi med til at skabe en fælles oplevelse, der binder gæsterne sammen”, afslutter Peter Feddersen.

 

Læs mere her: www.comwell.com/holte