Gå til primært indhold Gå til footeren

Admiral Hotel lancerer eksklusive mødevenues

Admiral Hotel i København har som en del af omfattende modernisering skabt nye, fleksible møde- og eventfaciliteter.

Admiral Hotel i København har som en del af omfattende modernisering skabt nye, fleksible møde- og eventfaciliteter.

 

Admiral Hotel har taget endnu et vigtigt skridt i udviklingen af det historiske pakhus ved Københavns havnefront. Som led i en omfattende modernisering af hotellets ground floor har man lanceret nye, fleksible møde- og eventfaciliteter, der kan danne ramme om både mindre arrangementer og større selskaber.

Ombygningen er en del af hotellets langsigtede vision om at skabe rammer, hvor historiske omgivelser, elegant design og inspirerende oplevelser forenes i en helhedsoplevelse.

De nye venues imødekommer både små og store selskaber og danner ramme om alt fra bryllupper, fester og skræddersyede events til møder, konferencer og firmamiddage.

“Vores nye venues gør det muligt for os at skabe unikke oplevelser og sætte standarden for events i København. Admiral Hotel skal være et naturligt valg for dem, der søger både eksklusivitet og nærvær i historiske omgivelser,” siger Managing Director Jesper Stubgaard.

Modernisering i flere faser

I 2025 åbnede Admiral Hotel første etape af ombygningen med lanceringen af restauranten aye aye, en morgenmadsrestaurant, mindre mødelokaler samt Chambre Separée – et eksklusivt private dining-lokale med direkte udsigt til Københavns havn. 

I næste fase har hotellet udvidet sine møde- og eventfaciliteter med nye venues, designet til både professionelle arrangementer og sociale oplevelser.

“Moderniseringen er et vigtigt kapitel i Admiral Hotels udvikling. Vi har stor respekt for bygningens historie og karakterfulde arkitektur og optimerer, hvor det giver mening, for at skabe et hotel, der føles både personligt og nærværende – et sted, hvor både vores gæster og mine kollegaer føler sig hjemme,” fortæller Jesper Stubgaard.

Transformationen af hotellet omfatter også fitnesscenter, main bar, et relaxområde og en udendørs pool. Den fulde relancering forventes klar i sommeren 2026.

Se mere om Admiral Hotel