Gå til primært indhold Gå til footeren

6 værktøjer der sparer tid og løfter kvaliteten

AI er i fuld gang med at forandre måden, vi arbejder på – også inden for møde- og eventplanlægning.

AI er i fuld gang med at forandre måden, vi arbejder på – også inden for møde- og eventplanlægning. Det handler ikke om at erstatte mennesker, men om at give fagfolk bedre værktøjer til at arbejde hurtigere, mere kreativt og mere præcist. 

 

Her er seks konkrete AI-løsninger, der allerede i dag kan bruges til at forbedre både planlægningen og afviklingen af dine arrangementer.

Af David Guldager, journalist og AI-formidler

1. ChatGPT.com – din kreative sparringspartner

Brug den til at brainstorme temaer, lave udkast til invitationstekster, finde på icebreakers eller lave agendaer. Med de rigtige spørgsmål (prompts) bliver det som at have en ekstra kollega, der aldrig løber tør for idéer. Findes både som web-app og mobilapp, og du kan endda som gratis bruger få adgang til billedgenerering og analyseværktøjer.

2. Gamma.app – lav flotte præsentationer uden PowerPoint-stress

Gamma.io er en AI-baseret præsentationsbygger, hvor du blot skriver, hvad du vil sige – og så bliver det automatisk omdannet til slides med billeder og struktur. Du kan hurtigt lave veludseende præsentationer til kickoffs, velkomster eller salgsoplæg uden at røre en skabelon. Den er for nylig kommet ud i en version 2.0, der gør den langt mere brugbar. 

3. Suno.ai – lav et lydlogo eller temasang til dit event

Med AI-værktøjet Suno kan du skrive en tekst og få genereret en original sang med vokal og musik på få sekunder. Skal du sætte stemningen eller have en fængende jingle til et tilbagevendende event, er det både hurtigt og sjovt. Brug det som underholdning eller branding. Den kan lave 10 sange gratis dagligt. 

4. Ideogram.ai – billeder og visualisering på få sekunder

Lav billeder, der matcher dit events tema – fx til invitationer, baggrunde, navneskilte eller sociale medier. Skriv blot fx "Et elegant business-event i København i solnedgang – med champagne og networking", og AI’en genererer det visuelle for dig. Den kan også lave logoer og skrive tekst på visuelle opsætning. Gratis som udgangspunkt. 

5. Noty.ai – AI-mødenoter på autopilot

Et genialt værktøj til online-møder via Zoom, Google Meet eller Teams. Noty.ai transskriberer, opsummerer og udtrækker beslutninger og action-punkter fra mødet. Perfekt til forberedelse, referater og opfølgning – især når man planlægger mange møder i træk.

6. HeyGen – lav professionelle præsentationsvideoer med AI-avatars

Skal du præsentere noget for deltagere før eller efter et event? Med HeyGen kan du uploade tekst og få en professionel (AI-genereret) vært til at præsentere det i en video. Vælg mellem realistiske avatars eller upload dit eget billede og stemme. Det er muligt at prøve det af gratis, men hvis du skal undgå vandmærke på videoen, kræver det, at du betaler.