Gå til primært indhold Gå til footeren

Mød OPTIMEET Messens Core Value Partners

Her på siden kan du læse om OPTIMEETs Core Value Partners. Disse samarbejdspartnere er nøje udvalgt, for at give dig den bedst mulige oplevelse på OPTIMEET Messen.

    Captivate

    På Optimeet Messen står Captivate for al AV, lyd, lys m.m. til vores sceneområder og digitale skiltning på messen.
    Captivate har taget event planlægning til et nyt niveau. De har samlet specialister under et tag, hvor professionel ekspertise møder teknologisk innovation og kan med deres tilgang sikre dig kompetencer inden alle typer af events. Deres innovative teknologi kombineret med specialister inden for eventplanlægning og produktion gør dem til en af de stærkeste leverandører på eventmarkedet. Deres 360 graders tilgang sikrer dig og dine kunder den bedste oplevelse fra A-Z når du skal afholde events.

    Captivate tager dig og dine kunder gennem de mest innovative eventløsninger tilpasset netop dit behov, uanset typen af event.
    Deres egenudviklede Event Platform er til dig, der ønsker at skabe event oplevelser hvor du kan interagere og engagere dine kunder både før under og efter eventet.
    Mulighederne for event løsninger i deres Event Platform er mange og dækker alt fra registreringen af dine deltagere til eksekveringen af dit virtuelle, hybride eller fysiske event.

    Captivate understøtter dit event og oplevelse fysisk, hybrid eller virtuelt.
    På Optimeet Messen står Captivate for al AV, lyd, lys m.m. til vores store sceneområde og digital skiltning på messen.

    Facebook   LinkedIn

    Frellsen

    På messen kan du flere stede møde Frellsen Kaffe, der står klar til at byde på en god bæredygtig kop kaffe og lidt sødt til ganen.

    Frellsen kaffe er en familie drevet virksomhed, der gennem virksomhedens 125 år har perfektioneret deres kaffe- og chokoladeopskrifter.

    De fører et stort udvalg af egenproducerede kvalitetsprodukter inden for kaffe, te og chokolade. Kaffen udvælger og importerer de selv, hvorefter de blander, rister og maler bønnerne på deres moderne risteri i Roskilde. Chokoladen fremstilles uden konserveringsmidler, ud fra stolte håndværksmæssige traditioner og de bedst tilgængelige råvarer.

    Deres kaffeløsninger kan tilpasses på en lang række områder, også når det omhandler søde sager til kaffen.

    Frellsen kaffe glæder sig til at uddele smagsprøver på deres kaffe og chokolade under messen. Kom og oplev hvad en god kop kaffe kan gøre for et godt arrangement.

    Facebook Instagram LinkedIn

    Rent.Group

    Rent.Group Denmark leverer møbler og indretter en stor del af områderne til messen. Herunder foyerområde, kaffeområder, diverse netværksområder og sceneområder.

    Rent.Group udlejer højkvalitets eventudstyr til arrangementer af alle typer og størrelser. Udover Skandinavien er Rent.Group også repræsenteret i Tyskland, Frankrig, Luxembourg og Østrig.

    Et hold af dedikerede medarbejdere og iværksættere står bag Rent.group.
    Uanset hvor du har brug for udstyr til dit næste arrangement, messestand eller kontor – er de i nærheden. Med flere lokationer i Europa, korte leveringsruter, større lagerbeholdninger og egne køretøjer, kan de til enhver tid reagere fleksibelt og hurtigt på alle henvendelser.

    GoodiePack

    GoodiePack står for levering af hele tilmeldingssystemet, informationsplatform og Lead scanner på messen.

    GoodiePack er eksperten, når det gælder digitale løsninger til konferencer og events, hvor arrangører kan skabe skræddersyede digitale pakker til gæster, medarbejdere og samarbejdspartnere – nemt og enkelt i ét klik! Ingen besvær med app-downloads eller tunge systemer – bare direkte adgang til alt fra SMART Registrations til digitale visitkort og interaktivt standkort.

    Som en anerkendt Aalborg-virksomhed leverer GoodiePack allerede deres innovative platform til store events som Tour de France og Grøn Koncert. Med deres nye 2.0 version fokuserer de nu på Konference-Features i Verdensklasse og introducerer en Features Store fyldt med intuitive værktøjer som SMART Check-in, deltagerchat og SMART Notifications. GoodiePack er kåret til "Most Outstanding in Europe" af Europa-Parlamentet, og deres løsninger er et moderne alternativ til udownloadede apps og uåbnede mails – alt sammen for at skabe den bedste oplevelse for både arrangører og deltagere.

    Facebook Instagram LinkedIn

    Fredo

    Eventafvikling er komplekst, men det behøver navneskilte ikke være. Med netop dette for øje har teamet bag Ticketbutler lanceret Fredo – en selvstændig løsning dedikeret udelukkende til onsite navneskiltsprinting. Fredo integrerer problemfrit med ethvert tilmeldingssystem og sørger for, at dine gæster får printet et personligt navneskilt på få sekunder. Med global support og gratis forsendelse får du en løsning, der virker – straight out of the box. Fredo handler om at give dig tid tilbage som eventarrangør. Tid til at fokusere på det, der virkelig betyder noget: En mindeværdig event-oplevelse for dine gæster.

    Fredo står for levering af checkin system og printerløsning på OPTIMEET Messen 2026.

      LinkedIn

    Silent Events

    Ønsker du at afholde konferencer og møder, hvor du udnytter dine lokaler og dit venue bedre, samtidig med at du sikrer, at dine deltagere får mest værdi og maksimalt udbytte af dagen?

    Med de innovative Silent Conference høretelefoner får du helt andre muligheder for at designe din konference eller messe optimalt. Uanset om det drejer sig om en målrettet præsentation på din stand, en fokuseret rundvisning i området, eller en hel konference med mange sideløbende scener, kan du med Silent Conference sikre, at dine deltageres opmærksomhed og fokus fastholdes. Dette hjælper også til at dine gæster oplever mere nærvær, ro og mentalt overskud dagen igennem.

    Silent Events stiller udstyr og høretelefoner til rådighed for sceneområderne på OPTIMEET Messen, så al forstyrrende larm lukkes ude, og du kan koncentrere dig fuldt ud under foredragene. Silent Events er også med til at afvikle de populære Silent Tours, som sikrer deltagerne en fokuseret og uforstyrret oplevelse på turene rundt i hallen med stop på forskellige stande.

    Facebook Instagram LinkedIn

    Keypitt

    På OPTIMEET messen kan du møde og afprøve Keypitt, et digitalt garderobesystem, der sikrer succesfulde venue- og eventoplevelser med glade gæster fra start til slut.

    Som gæst opretter du din personlige garderobebillet, KeyPass™, på få sekunder og kan tilføje den til din digitale wallet, så den altid er lige ved hånden. KeyPass™ kan derefter bruges på tværs af alle events og venues, der benytter Keypitt-systemet – samme QR-kode hver gang.

    Som venue eller eventarrangør modtager du værdifulde dataindsigter og mulighed for at sende push-SMS'er, hvilket optimerer vagtplanlægning, gæsteengagement og operationelle processer.

    Keypitt's vision er at reducere papirspild, ventetid, bekymringer og omkostninger. Det skaber værdi for alle: gæster, medarbejdere, miljøet og venues.

    Facebook Instagram LinkedIn

    QuickSpace

    På messen kan du opleve flere af QuickSpace's løsninger, som er med til at skabe rum for inspiration og aktiviteter.

    QuickSpace leverer innovative og iøjnefaldende oppustelige kupler og strukturer, som kan skabe unikke rum til events, konferencer og messer.

    Deres løsninger er hurtige at installere, lydsvage og med optimal akustik, hvilket gør dem ideelle til workshops og præsentationer.

    Oplev deres flotte vægløsninger om sceneområderne. Deltag i sessions og workshops i deres unikke Panorama og Cube domes, eller tag et break fra messen og bliv inspireret i deres 360 graders projektionskubel ude i foyeren.

    Coredesign

    Coredesign hjælper virksomheder med at blive husket gennem gennemtænkte profilprodukter, firmagaver og firmatøj. De skaber løsninger, der styrker virksomheders brand og gør deres tilstedeværelse mere genkendelig – både på messen og i hverdagen.

    De arbejder værdibaseret og rådgivende med fokus på virksomhedens kultur, identitet og målgruppe. Produkterne vælges, designes og sammensættes, så de giver mening – for både afsender og modtager.

    Derudover er Coredesign ISO 9001 og ISO 14001 certificeret, hvilket sikrer dokumenteret kvalitet, stabile leverancer og ansvarlige processer i hele værdikæden. For deres kunder betyder det højere driftssikkerhed, bedre produktvalg og en klar miljømæssig bevidsthed i alle løsninger.

    Uanset om en udstiller ønsker at gøre deres stand mere indbydende, give deres brand et løft eller skabe en stærkere relation til besøgende, leverer de produkter og løsninger, der gør indtryk — og som bliver brugt og husket.

    Coredesign står bag OPTIMEET Messens officielle nøglesnore og er med til at skabe tydelig genkendelighed, der styrker fællesskabet og gør netværket mere overskueligt.

    Facebook Instagram LinkedIn

    Øresundbron

    Øresundsbroen forbinder ikke kun Danmark og Sverige - den forbinder mennesker, virksomheder og muligheder. Med sin kombinerede bro- og tunnelforbindelse har Øresundsbroen siden åbningen i 2000 gjort det muligt for tusindvis af pendlere, rejsende og virksomheder at bevæge sig frit på tværs af landegrænsen.

    Deres vision er at styrke Øresundsregionen som et fælles vækstområde, hvor mennesker og markeder mødes. Gennem konstant udvikling og teknologiske forbedringer bidrager Øresundsbroen til at skabe fremtidens mobilitet på tværs af lande, kulturer og brancher.

    Optimeet Messen deltager Øresundsbroen som partner for at vise, hvordan infrastruktur og samarbejde kan skabe stærke forbindelser på tværs af landegrænser. 

    Next

    OPTIMEET Messen støtter op om faglighed, udvikling og læring. Derfor har vi et tæt samarbejde med en fagrelevant skole og uddannelsesretning, som er med på messen som frivillige hænder.


    I 2026 har vi indgået et samarbejde med skolen NEXT, der bl.a. udbyder Eventkoordinator uddannelsen, og efteruddannelser indenfor Ledelse, Salg og Marketing. Skolens elever er med til at løfte vigtige opgaver på hele messeområdet, og samtidig får de værdifuld indsigt og viden i et event af denne størrelse. Her får de lov at arbejde med teorien i praksis, og bidrage med deres kompetencer imens de er med til at sikre et succesfuldt event.