Gå til primært indhold Gå til footeren

Co-Create & Connect

Her sætter vi fokus på aktuelle emner gennem workshops og netværkssessioner.

Træd ind i et inspirerende univers, hvor dialog, netværk og fælles læring skaber grobund for nye idéer og samarbejder.

Oplev Co-Create & Connect

– et nyt, fagligt område skabt til dialog, inspiration og fælles læring

På OPTIMEET Messen i 2026 inviteres du indenfor i en imponerende Panorama Dome, leveret af vores Core Value Partner QuickSpace – et unikt og afskærmet rum, der sætter scenen for nærværende samtaler og vidensdeling.

Her kan du deltage i spændende workshops og netværkssessioner, hvor aktuelle emner og udfordringer fra hverdagen bliver taget op til debat, alt sammen i en afslappet og uformel atmosfære i et inspirerende rum.

Gennem åbne samtaler og interaktive formater deles erfaringer og idéer, der giver ny inspiration og konkrete værktøjer til hverdagen.
Co-Create & Connect handler om at skabe værdi sammen – et sted med plads til sparring, vidensdeling og nye perspektiver blandt deltagerne.

Deltag i spændende workshops og sessions, og gå derfra med friske input, brugbare fifs og motivation til at omsætte idéerne i praksis.

👉Bemærk: Alle sessions og workshops der afvikles i Co-Create & Connect, har begrænsede pladser og kræver tilmelding via programmet på Messe Sitet.

 

Udforsk programmet for Co-Create & Connect

Programmet bliver løbende opdateret med spændende, aktuelle og engagerende workshops og netværkssessions, der giver dig mulighed for at få inspiration, dele viden og konkrete værktøjer til din hverdag.

Derudover kan du læse mere om de dygtige og engagerede indlægsholdere og facilitatorer bag, som er med til at sætte aktuelle emner på dagsordenen.

Brænder du inde med et aktuelt emne som bør være en del af programmet? Så send os en mail på messe@optimeet.dk

 

Program - Co-Create & Connect

9.40

Leg & Spil som Energiboost i Møder

Bo Krüger
Meeting Designer, Moving Minds

Når vi leger, åbner vi hjernen – og hinanden. I denne energiske, hands-on session får du indsigt i, hvorfor leg og spil er stærke værktøjer til at skabe læring, energi og relationer på møder. Vi afprøver simple energizers og mini-spil, som du kan tage med hjem og bruge med det samme – uden akavet stemning eller tab af fokus.

Dette kan du se frem til:
  • Inspiration til at bruge leg seriøst – med effekt.
  • Konkrete metoder og spil klar til dit næste møde.
  • Tips til at facilitere trygt og undgå de klassiske faldgruber.
Moderator :
  • Bo Kryger - Meeting Designer, Moving Minds
  • 👉 Bemærk: Denne session har begrænsede pladser og kræver tilmelding via programmet på Messe Sitet.

    10.35

    OPTIMEET Masterclass: Fra event og projektleder til rådgiver

    Claus Sneppen
    Møderådgiver, Great Meetings

    Hvordan bevæger du dig fra primært at eksekvere andres ønsker til aktivt at rådgive ledelse, interne kunder og samarbejdspartnere? Denne session sætter fokus på, hvordan du skaber værdi allerede før eventet er defineret, og hvordan du tager ejerskab for formål, effekt og retning.

    Dette kan du se frem til:
    • Klarhed over forskellen mellem projektleder - og rådgiverrollen
    • Konkrete spørgsmål, der løfter dialogen med den bestillende part og ledelse
    Moderator :
  • Claus Sneppen - Great Meetings
  • 👉 Bemærk: Denne session har begrænsede pladser og kræver tilmelding via programmet på Messe Sitet.

    Smagsprøver fra OPTIMEET Masterclass i møde- og eventledelse

    Denne inspirationssession, er en mindre udgave af OPTIMEET Masterclass, for at give dig indblik i dette format og tilbud for dig som event- og mødeansvarlig
    Her kombineres korte, skarpe oplæg med dialog og netværk. Fokus er på, hvordan du som event- og mødeansvarlig kan skabe markant større værdi før, under og efter eventet, ikke gennem større produktion, men gennem bedre tænkning, tydeligere roller og stærkere koncepter.
    Hver session afsluttes med fælles opsamling og klare, anvendelige takeaways, som kan bruges direkte i din egen praksis. Nøjagtigt det som en deltagelse på Masterclass kan give dig.

    11.35

    TBA - Spændende oplæg på vej

    12.40

    Stop med at “holde” events. Begynd at designe dem.

    Nicoline Jacoby Hansen
    Ekspert i deltagerinvolverende møder og konferencer, PLUS Agency

    På denne workshop får du de 5 vigtigste designprincipper bag deltagerinvolverende konferencer og store møder – og du ser et par eksempler på, hvordan principperne kan omsættes til helt konkrete valg i dit program. Til sidst arbejder du med et planlægningskanvas baseret på designprincipperne, så du går derfra med et første udkast til planlægningen af dit næste arrangement, som du kan bygge videre på efter messen.

    Dette kan du se frem til:
    • Du kender til de 5 principper for deltagerinvolverende møder.
    • Du får inspiration til konkrete greb/eksempler.
    • Du tager et planlægningskanvas med et første udkast til dit eget arrangement med hjem.
    Sådan er de 30 min. bygget op:

    15 min: De 5 designprincipper + konkrete eksempler/greb

    10 min: Arbejd med dit eget arrangement på planlægningskanvas (solo eller 2 og 2)

    5 min: Opsamling og spørgsmål

    Moderator:
  • Nicoline Jacoby Hansen - Plus Agency
  • 👉 Bemærk: Denne session har begrænsede pladser og kræver tilmelding via programmet på Messe Sitet.

    13:40

    MODIGE MØDER: Sluk autopiloten og løft dine møder til nye højder

    Bastian Overgaard
    Ekspert i mødekultur og ledelse

    Manglende mod ødelægger dine konferencer og møder. I denne intense lynworkshop udfordrer Bastian Overgaard en udbredt menneskelig adfærd, der sænker kvaliteten af både møder og konferencer.

    Med udgangspunkt i STOP OP-reglen fra Bastians bog MØDELAGT bliver du inviteret til at udforske, hvordan små, modige greb kan skabe bedre fokus, stærkere videndeling og mere nærvær – uden at det kræver store ændringer.

    Workshoppen varer 30 minutter og består af et ultrakort oplæg, refleksion og deling i mindre grupper.

    Dette kan du se frem til:
    • Den afgørende faldgrube, som alle møde- og konferenceplanlæggere bør undgå.
    • En dybere forståelse af, hvorfor mod er nøglen til gode møder.
    • Et enkelt værktøj, der kan løfte kvaliteten af dine møder med det samme.
    • Ny inspiration til at designe møder med mere ro, energi og klarhed.
    Moderator:
    • Bastian Overgaard - Ekspert i mødekultur og ledelse

    👉 Bemærk: Denne session har begrænsede pladser og kræver tilmelding via programmet på Messe Sitet.

    14:35

    OPTIMEET Masterclass - Fra iscenesættelser til meningsfulde og værdiskabende oplevelser

    Claus Sneppen
    Møderådgiver, Great Meetings

    Et velproduceret event er ikke nødvendigvis et værdifuldt event. Denne session handler om at arbejde indsigtsbaseret og udvikle koncepter, der føles relevante, målrettede og meningsfulde for deltagerne – ikke blot imponerende i form og format.

    Dette kan du se frem til:
    • Forståelse for forskellen på iscenesættelse og koncept
    • Indsigt i, hvordan målgruppeforståelse styrker eventets gennemslagskraft
    • Inspiration til at udvikle skarpere, mere fokuserede eventkoncepter
    Moderator:
    • Claus Sneppen - Great Meetings

    👉 Bemærk: Denne session har begrænsede pladser og kræver tilmelding via programmet på Messe Sitet.

    Smagsprøver fra OPTIMEET Masterclass i møde- og eventledelse

    Denne inspirationssession er en mindre udgave af OPTIMEET Masterclass, for at give dig indblik i dette format og tilbud for dig som event- og mødeansvarlig. Her kombineres korte, skarpe oplæg med dialog og netværk. Fokus er på, hvordan du som event- og mødeansvarlig kan skabe markant større værdi før, under og efter eventet, ikke gennem større produktion, men gennem bedre tænkning, tydeligere roller og stærkere koncepter.

    Hver session afsluttes med fælles opsamling og klare, anvendelige takeaways, som kan bruges direkte i din egen praksis. Nøjagtigt det som en deltagelse på Masterclass kan give dig.

    15:30

    CoastZone - Klar til at genoplade dit team med aktiv læring?

    Thomas Liebe
    Co-founder & Partner, CoastZone
    Sandra Houmann
    Head of Commercial & Partner, CoastZone

    Hvordan sikrer vi, at den tid vi har sammen som teams, skaber reel værdi, lader os op - og ikke bare bliver endnu et punkt på dagsordenen? CoastZone giver dig indsigt i, hvordan pauser og aktiv læring kan forvandle møder og samlinger til noget, der lever videre – langt efter vi har sagt farvel.

    Med udgangspunkt i menneskers forskelligheder viser Sandra og Thomas, hvordan vi kan arbejde aktivt med at styrke samarbejde, skabe fælles forståelse og gøre udvikling til en integreret del af hverdagen.

    Dette kan du se frem til:
    • En ny forståelse af aktiv læring.
    • Fokus på samarbejde og styrken i forskelligheder.
    • Redskaber til hvordan man kan gøre udvikling til en integreret del af hverdagen.
    • Tre nøgleord, der skaber arbejdsglæde, styrker relationer og driver fremdrift i hverdagen.
    • Tre nøgleord, der skaber arbejdsglæde, styrker relationer og driver fremdrift i hverdagen.

    Moderator:
    • CoastZone - Thomas Liebe & Sandra Houmann, Teambuilding og udviklingseksperter

    👉 Bemærk: Denne session har begrænsede pladser og kræver tilmelding via programmet på Messe Sitet.

    Bo Krüger

    Meeting Designer, Moving Minds

     

    Bo Krüger er internationalt anerkendt ekspert i facilitering og mødesign – både fysiske og virtuelle. Han hjælper organisationer og mødeplanlæggere med at gøre store møder med mange deltagere mere engagerende, sjovere og mere lærerige.

     

    Med en særlig evne til at  gøre selv kedelige og komplekse emner interessante og lette at forstå skaber Bo energi, retning og fælles forståelse i rummet – uanset om mødet foregår på scenen, i en sal eller online.

     

    Bo har holdt foredrag og faciliteret møder i mere end 30 lande. Han er forfatter til flere bøger om mødedesign og mødeledelse, fast klummeskriver i Optimeet Magazine og modtager af en “Outstanding Achievement Award” ved Danish Meetings & Events Awards.

    Oplev Bo Krüger på Co-Create & Connect kl. 09.40 i Workshoppen - Leg & Spil som Energiboost i Møder

    Bastian Overgaard

    Ekspert i mødekultur og ledelse

     

    Bastian Overgaard er blandt Danmarks førende eksperter i værdiskabende mødekultur. Med over ti års erfaring har han inspireret ledere og medarbejdere i både private virksomheder og offentlige organisationer til at skabe møder, der giver reel værdi. Han formidler enkle og effektive værktøjer, som kan tages i brug med det samme – og som hurtigt mærkes i hverdagen. Fokus er ikke kun på effektivitet, men også på, hvordan møder kan styrke samarbejde, kommunikation og fællesskab.

     

    Bastian er desuden forfatter til bestseller-bogen “Støjfri ledelse – hvordan vi opnår mere ved at snakke mindre”, hvor han introducerer konkrete metoder til at skabe mere værdi gennem mindre støj, samt “MØDELAGT – 7 møderegler”, der giver mere tid, fokus og arbejdsglæde.

    Oplev Bastian Overgaard på Co-Create & Connect kl. 13.40 i Workshoppen - MODIGE MØDER: Sluk autopiloten og løft dine møder til nye højder

    Claus Sneppen

    Associeret Partner ved Instituttet for Fremtidsforskning, møderådgiver i Great Meetings, samt facilitator af Optimeet Masterclass.

    Claus Sneppen har arbejdet med møder, events og kommunikation siden sine unge dage som officer i Hæren, hvor interessen for samspillet mellem struktur, adfærd og beslutningstagning blev grundlagt. I dag arbejder han med fremtidens møder, vidensarbejde og organisering i en stadig mere digital virkelighed.

    Claus er forfatter til internationale bøger om møder, events og moderne arbejdspladser og har gennem årtier beskæftiget sig med, hvordan møder og interaktion skaber organisatorisk og forretningsmæssig værdi. I de seneste år har hans arbejde særligt bevæget sig i krydsfeltet mellem strategi, ledelse, adfærd og rum med fokus på, hvordan møder og arbejdsformer må gentænkes i takt med øget digitalisering og hybride arbejdsmønstre.

    Claus rådgiver og inspirerer ledelser, organisationer og offentlige institutioner om udvikling af mere effektive, menneskelige og formålsdrevne møder og samarbejdsformer og omsætter indsigt til konkrete strategiske valg med et praksisnært blik.

    Oplev Claus Sneppen på Co-Create & Connect kl. 10.35 i OPTIMEET Masterclass -  Fra event og projektleder til rådgiver & kl. 14.35 i OPTIMEET Masterclass -  Fra iscenesættelser til meningsfulde og værdiskabende oplevelser

    CoastZone - Thomas Liebe & Sandra Houmann

    Teambuilding og udviklingseksperter

    Mød to af partnerne fra Danmarks største teambuilding- og udviklingshus.

    Med en unik DNA, passion og drivkraft for aktiv læring - og en mission om at sætte mennesker i bevægelse – giver vi dig indsigt og inspiration til, hvordan ny viden og teori bliver omsat til praksis. Det er her, vi skaber resultater, der gør en reel forskel.

    Thomas Liebe: Co-founder & Partner hos CoastZone. Ekspert i aktiv læring med værktøjer som The Five Behaviors of a Cohesive Team®, Insights® og Everything DiSC®. Thomas er kendt for sit nærvær og humoristiske formidling, der gør teori levende og hjælper teams med at nå deres fulde potentiale.

    Sandra Houmann: Head of Commercial & Partner hos CoastZone. Hun kombinerer strategisk tænkning med praktisk erfaring og hjælper organisationer med at skabe stærke teams og effektiv kommunikation. Med en cand.mag. i Corporate Communication og HR, samt solid praktisk erfaring, forstår hun de komplekse dynamikker i moderne organisationer og sikrer, at udvikling forankres i hverdagen.

    Oplev CoastZone med Thomas Liebe & Sandra Houmann på Co-Create & Connect kl. 15.30 i Workshoppen - Klar til at genoplade dit team med aktiv læring?

    Nicoline Jacoby Hansen

    Ekspert i deltagerinvolverende møder og konferencer, PLUS Agency


    Nicoline Jacoby Hansen
    har en ph.d. i voksenlæring og dramaturgi og har i mange år arbejdet med, hvordan man øger deltagernes udbytte på store møder og konferencer. Hun har bl.a. forsket i vidensdeling i vidensintensive virksomheder, udviklet executive masteruddannelser og arbejdet med forskningskommunikation – og brænder for at designe dialog mellem mennesker, hvor man kan mærke, at der sker noget: hvor folk bliver klogere, får sagt det vigtige – og får lyst til at tage næste skridt.


    PLUS Agency designer læringsoplevelser, der får deltagerne til at huske - og handle på - det, de hører.

    Vi hjælper virksomheder og organisationer, når der skal skabes ny retning, engagement eller mobiliseres til fælles handling. Vi er eksperter i at involvere deltagerne og bruger bl.a. greb fra gamification og immersiv læring, når vi designer og afvikler alt fra strategidage og medarbejderdage til branchekonferencer.  Og når vi udvikler materialer til samtaler og læring i hverdagen – fx om ledelse, samarbejde, medarbejderudvikling og faglige emner.

    Oplev Nicoline Jacoby Hansen på Co-Create & Connect kl. 12.40 i Workshoppen - Stop med at “holde” events. Begynd at designe dem.