Fra første idé til færdigt arrangement
Når du booker VINGSTED, får du ét sted at samle møder, konferencer, messer, firmafester og aktiviteter. Fem erfarne konferencekoordinatorer står klar til at hjælpe dig gennem planlægningen. Tilsammen har de mere end 90 års erfaring og håndterer hvert år et stort antal arrangementer. Du får én fast kontaktperson, der kender huset og kan sparre med dig om både planlægning og afvikling.
Egen eventafdeling
Det samme gælder, når arrangementet skal have mere end det faglige program. VINGSTED har en stor eventafdeling under samme tag – ikke et eksternt bureau. Her er både menneskerne, erfaringen og pladsen til at skabe teambuilding, aktiviteter og firmaevents, der kan kombineres direkte med mødet eller konferencen. Det betyder færre samarbejdspartnere at koordinere med og kortere vej fra idé til færdig aktivitet.
Midt i naturen - tæt på byen
VINGSTED ligger midt i Vejle Ådal mellem Vejle og Billund. De 15 hektar omkring huset giver plads til både pauser, aktiviteter og udendørs teambuilding. Samtidig er der kort afstand til både Vejle, Billund og Billund Lufthavn.
Indendørs kan du vælge mellem 18 mødelokaler og 7 haller og sale. Der er plads til alt fra mindre møder til store konferencer, messer og firmaarrangementer med op til 1.500 deltagere. Teleskoptribune, plenumfaciliteter, restaurant, bar og teknikerstab gør det muligt at samle både det faglige program og det sociale indhold under samme tag.
Dokumenteret ansvar
VINGSTED har været Green Key-certificeret siden 1996. Hvert år er certificeringen fornyet, og huset har dermed levet op til Green Keys løbende og stadigt stigende krav. VINGSTED har desuden Det Økologiske Spisemærke i bronze.
Kort fortalt
4-stjernet konferencecenter 3-stjernet hotel
191 værelser og 536 senge
18 mødelokaler og 7 haller/sale
Kapacitet til op til 1.500 deltagere
Stor in-house eventafdeling
Messer, udstillinger og firmaarrangementer
Restaurant med plads til 450 gæster
15 hektar natur
Gratis parkering og internet
12 Clever-ladepunkter
Bar med pool bord og direkte ud gang til terrasse