Marketenderiets åbne, lyse og harmoniske areal er et ideelt konferencelokale til både små og store konferencer og møder.
Rummet har mange indretningsmuligheder og kan både bruges som ét stort konferencelokale med plads til op til 650 deltagere, men kan også nemt inddeles i mindre rum til breakout-sessioner, møder eller andet.
Vi tilbyder en række færdige konferencepakker, men I er slet ikke begrænsede af disse, når I vælger at afholde en konference hos os. Alle konferencelokaler kan indrettes med alt det nyeste i AV-udstyr – og der er naturligvis adgang til wi-fi overalt.
Julefrokost, gallamiddag eller sommerfest?
Marketenderiets unikke, historiske og stemningsfulde rum gør bygningen til det ideelle venue til en firmafest med op til 650 gæster.
De hvide vægge kan fungere som et lærred, hvor farvet lys eller grafik kan projekteres op, og de 9,5 meter til loftet kan udnyttes til stemningsskabende dekoration.
Marketenderiets fleksible rammer har altid været nemme at indrette, udsmykke og forme til ethvert tema, ambition og budget. Vi elsker nye udfordringer både for vores team og vores lokale – kun fantasien sætter grænser, og ingen idéer er for skøre.
- Rummeligt venue med god akustik
- AV-udstyr i form af lyd, farvet lys og projektor installeret og klar til brug
- Forplejning som tilpasses jeres behov, fra streetfood til buffet, en klassisk tre-retters menu eller noget eksperimenterende, men altid med fokus på kosthensyn og allergener
- Baren kan skænke det I ønsker – vi er ikke bundet af bestemte leverandører, så alt kan lade sig gøre
- Udendørsområde til f.eks. velkomst, lounge eller servering af natmad fra foodtrucks