Træd ind i et eksklusivt og professionelt konferencested i København K – med højt tempo, højt humør og tårnhøjt serviceniveau.
Det første, der møder jer, er vores runde reception og kaffebar. Hjertet i huset, som alles hjerter banker for! Dag ud og dag ind langes der smukke baristaværker over disken, så vores gæster kan holde dampen oppe.
I receptionen bliver I budt velkommen og vist hen til jeres bookede lokaler. Skal I i Konferencen indebærer det en tur i elevatoren og helt op under taget. Her er der loft til kip, smukt lys, rolige farver, gode stole og alt i moderne AV-udstyr. Og er man lidt nysgerrigt anlagt, kan man kigge ud ad vinduet mod øst og nyde en nærmest eventyrligt fin udsigt over hustagene i det gamle København.
Kør cyklen i gården eller bilen i p-huset – eller tag metroen
Hos Jeudan Møder & konferencer i Bredgade 30 er I tæt på det hele. Tag metroen til Marmorkirken og gå 4 minutter, eller tag cyklen helt hertil og parker den sikkert i gården. Kommer I langvejs fra og har brug for bil, tilbyder vi rabat på parkering i Jeudans parkeringshus på Ofelia Plads, 10 minutters gang herfra.
5 mindre mødelokaler og 1 stor konference
I Bredgade 30 kan I vælge mellem 5 mødelokaler til 4-20 personer med alt i moderne AV-udstyr. Konferencen på øverste etage kan rumme 80 personer på stolerækker. Alle lokalerne har godt lys, behagelige stole og store skærme med Click Share, hvis I skal vise præsentationer og slides.
Fuld forplejning eller kaffe og croissanter?
Når I booker lokaler hos Jeudan Møder & konferencer, står vi klar til at hjælpe med alle typer forplejning. Takket være vores centrale placering i Bredgade 30 er vi tæt på alt, hvad hjertet kan begære af lækkert bagværk, friske frokoster, kager og særlige chokolader. Kaffen klarer husets faste baristaer, og vi har selvfølgelig koldt vand med og uden brus klar i hanerne.
Er I mere til grøn natur end pulserende storby?
Leder I efter grønt græs og smukke store træer kan vi også tilbyde Jeudan Møder & konferencer på Frydenlund ved Vedbæk. Her er der god plads og gratis parkering, lys, luft og masser af m2 til både vigtige møder, undervisningsdage, teambuilding eller en walk & talk i det fri.