Haldbjerg Naturcampus er stedet, hvor naturens ro og rummelighed skaber optimale rammer for jeres næste firmaarrangement. Med udkig over sø, skov og åbne landskaber tilbyder vi rustikke faciliteter, der giver både møder og teambuilding-dage en helt særlig atmosfære.
Vi hjælper jer med at tilrettelægge præcis den dag, I har brug for, hvad enten målet er at styrke samarbejdet, samle nye kollegaer eller fordybe jer i fremtidens strategier.
Vores bålhuse og store tipi fungerer som hyggelige mødelokaler og vores shelters som gruppelokaler, og vi supplerer gerne med aktiviteter som procesfacilitering, personprofiler (Insights Discovery, MBTI m.fl.), guidede ture, mountainbike, sanketure eller teambuilding omkring samarbejde eller kommunikation.
Dagen kan afrundes med en oplevelse, der passer til formålet: fælles madlavning, gourmetmad over bål, eller måske en øl- eller ginsmagning med lokale producenter.
Vi tilpasser opsætningen efter jeres behov, både i forhold til vejr og vind samt jeres ønsker og behov. Haldbjerg Naturcampus er kort sagt et sted, hvor faglighed og naturoplevelser går hånd i hånd og skaber rammer for nærvær, inspiration og stærke fællesskaber.