Comwell Rebild Bakker ligger midt i Danmarks vel nok smukkeste natur i Rold Skov og ved nationalparken Rebild Bakker lige syd for Limfjorden. Med den enestående natur lige uden for døren er her muligheder, der ikke findes andre steder i Danmark.
Naturen er den bedste kilde til inspiration, til at tænke ud af boksen eller som scene til fordybning. Hotellet er centralt placeret i Nordjylland, hvilket gør det let tilgængeligt fra motorvejen E45 og Aalborg.
Hos Comwell Rebild Bakker finder du moderne mødefaciliteter, der kan imødekomme alle typer arrangementer, fra små kurser til store konferencer, teambuilding, firmafester og andre store events. Vores 22 lyse og fleksible mødelokaler er perfekte til arrangementer af enhver størrelse og inkluderer blandt andet to auditoriums. Vi tilbyder optimale muligheder for udendørsaktiviteter og anderledes møder i den uspolerede natur.
Hotel designet til konferencer
Comwell Rebild Bakker blev opført som et konferencehotel i 1988 med en ”mødekernen” centralt placeret i hotellet. Møde- og konferencelokalerne ligger omkring denne kerne, mens de 151 værelser er placeret som satellitter, hvilket sikrer, at du kan afholde dit møde uforstyrret uden at miste overblikket.
Hotellet tilbyder desuden en nyrenoveret restaurant, hyggelig bar med diverse spil samt et nyrenoveret loungeområde. Efter dagens møde kan man også nå en tur i hotellets pool, sauna og dampbad eller benytte hotellets store fitnessrum.
Alternative måder at holde møder på i naturen
Comwell Rebild Bakker tilbyder enestående rammer for innovative møder og kurser med fokus på teambuilding og udendørsaktiviteter.
Den omgivende natur skaber de perfekte betingelser for at tænke ud af boksen og blive inspireret. Her er nogle af de aktiviteter, vi tilbyder:
- GPS-skattejagt: Udfordr dit team med en spændende skattejagt i bakkerne
- Grilldyst: Konkurrer i madlavning under åben himmel
- Guidede Mountainbike-ture: Oplev naturen på to hjul med en guide
- High Rope: Klatreaktiviteter i trækronerne
- Segway i Rebild: Kør på segway gennem Rebilds naturskønne områder
- Klatrepæle, Bueskydning og Kanotur. En række udfordrende og sjove aktiviteter
Velkommen til Comwell Rebild Bakker - en unik kombination af moderne faciliteter, naturskønne omgivelser og professionel service, der sikrer, at dit arrangement bliver en succes.