Gå til primært indhold Gå til footeren

Vi bygger bro. Vil du være med?

Uanset om man taler forretningsmøder, teammøder eller kulturmøder handler det om at bygge bro. Kan man ikke bygge bro, mellem de parter der mødes, kan intet opnås og intet skabes. Derfor er det så vigtigt.

 Af Jesper Henriksen, Øresundsbron


Det har vi i Øresundsregionen levet efter, siden Øresundsbron blev sat i drift for mere end 25 år siden. Broen er det fysiske resultat af ingeniørkunst. Men dens egentlige værdi opstår først, når den bruges. Når mennesker bevæger sig over den, mødes, samarbejder og skaber noget, der er større end summen af delene.

 

En region med vokseværk og større behov

Hver dag passerer mere end 20.000 køretøjer over broen og viser med deres passagerer aktivt, hvordan to nationer bliver til et integreret arbejdsmarked, én region og ikke mindst fælles brobyggere i forhold til Øresundsregionens rolle i Europa.

I dag bor der samlet set mere end fire millioner mennesker i Øresundsregionen. Med Femern-forbindelsen i 2029 bliver regionen koblet endnu tættere til Europa og vokser til en ny sammenhængende region med mere end 10 millioner mennesker. Alle inden for cirka fire timers kørsel fra Københavns Lufthavn og Øresundsbron - der begge er placeret centralt midt i det hele.

Det er ikke bare imponerende tal. Det er potentiale for innovation, vækst, samarbejde - og mødeaktivitet. Også på tværs af grænser.

Hvor skal vi mødes?

I dag er afstanden og rejsetiden så kort, at det for mange er lige så nemt at booke mødefaciliteter i Malmø og Lund og omvendt i København, for at få mere storbyfornemmelse. Alligevel er det ikke en mulighed, der bliver tænkt ind, så ofte som man kunne forvente. Men med Øresundsbron, er der ingen undskyldning. På rundt regnet en halv time er man fremme. Ny by, nyt land, ny atmosfære. Perfekt for møder, hvor der skal tænkes uden for de vante rammer. 

Optimeet tager fat i disse temaer, og vi forventer at mange vil tage turen over broen for at deltage og lære mere om de muligheder der ligger. De er mange.

Broen er bygget. Forbindelsen virker. Men de virkelige brobyggere er stadig på arbejde. Alle bilister, erhvervsbilister, turister og pendlere der gør brug af forbindelsen. De forstår hvad broen giver af muligheder for kultur, oplevelser, samhandel, jobmuligheder og relationer. Og det tal er heldigvis stigende, hvilket også kan ses gennem at Øresundsbron slog alle rekorder i 2025.

 

Tænk i muligheder

Øresundsbron minder os om, at store visioner kan realiseres, og nu kommer Femern-forbindelsen snart.  Men den minder os også om, at den virkelige værdi først opstår, når en bro bliver brugt aktivt - til at mindske afstande mellem mennesker, muligheder og udvikling.

Vi bygger bro. Vil du være med?