Gå til primært indhold Gå til footeren

Møder med kulturkant - Højhuset Kulturhotel i Herning. Her er tempoet anderledes. Her er historien en aktiv deltager, og arkitekturen inviterer til nærvær frem for hastværk.

Når omgivelserne prikker til gæsten

At holde møde i Højhuset er ikke som at booke endnu et kursuslokale. Her er tempoet anderledes. Her er historien en aktiv deltager, og arkitekturen inviterer til nærvær frem for hastværk. Den fredede højskolebygning i Birk ved Herning er fyldt med stemning og stoflighed og den påvirker dem, der færdes her.

Højhuset Kulturhotel er mere end en ramme. Det er en påmindelse om, at værdifulde beslutninger træffes bedre, når omgivelserne spiller med. Møder og seminarer får en ny tyngde, når dagsordenen balanceres af fåreflokke udenfor vinduet, varme patinerede mursten og stille samtaler over lakridspiben og den gode filterkaffe i pejsestuen.

I stedet for neutrale konferencecentre, hvor alt er poleret, bliver man i autentiske rammer mindet om, at man er en del af noget større – en kultur, en historie, en stemning. Det påvirker, hvordan man taler til hinanden, men også hvordan man lytter. Samtalerne bliver mere åbne, mere ærlige – og ofte også mere kreative.

Kultur som medspiller

Når kulturen integreres i møder, bliver oplevelsen lige så vigtig som beslutningerne. At tilføre sit møde lidt kulturkant gør, at deltagerne tager noget med hjem, der rækker ud over referatet.  Tilsæt guidet fællessang fra Højskolesangbogen eller en rundvisning i Højhuset, hvor historien om en entreprenant og visionær tekstilfabrikant, der troede på kunst og højskoleånd folder sig ud. Små indslag i et mødeprogram, der kan inspirere til nye perspektiver på egne projekter. Området inviterer til en artwalk i området, hvor man møder kunsten uden filter – helt enkelt og helt uformelt. Her kommer man langt med nysgerrighed, undren og glæden ved frisk luft. Kulturens rolle er at skabe små skævheder i programmet, der får deltagerne til at trække vejret dybere, anspore til nye tanker og perspektiver - og huske mødet bagefter.

"Har du husket at tage farten ud af dit møde? Når omgivelserne trækker tempoet ned, bliver samtalerne klarere og tankerne dybere."

Fra højskole til højhuset

Højhuset Kulturhotel holder til i bygningerne fra den tidligere Herning Højskole – opført i 1961 af tekstilindustriens pionerer. I dag rummer stedet både hotel i det karakteristiske elevtårn, selskabsrestaurant, konference- og kursusfaciliteter, økologisk landbrug og et levende kulturhus. Det moderniserede 60’er-byggeri er fredet og nænsomt renoveret med respekt for det oprindelige – med dansk design og original kunst fra perioden som en naturlig del af helheden.

Hvorfor lægge jeres møde eller konference i Højhuset?

  • Et sted med atmosfære, der skaber ro og refleksion
  • Professionelle rammer i arkitektur, der løfter samtalen
  • Centralt placeret i Midtjylland – let tilgængeligt, men langt fra det forudsigelige
  • Historiske bygninger med moderne faciliteter og teknisk udstyr
  • Bibliotek, pejsestue og fællesarealer skaber naturlige pauser og plads til det uformelle
  • Original 60’er-arkitektur og dansk design, der understøtter stedets identitet
  • En kulturhistorisk kontekst, der inviterer til perspektiv og dybde
  • Mulighed for forplejning med økologiske og lokale råvarer
  • Et sted, der bliver husket – og som mærkes i kroppen længe efter