Gå til primært indhold Gå til footeren

Hos Mogens Dahl Koncertsal: Brug de roligste måneder på de vigtigste samtaler

Januar og februar inviterer helt naturligt til mere fordybelse, fordi hverdagen bevæger sig lidt langsommere i starten af året. Det giver plads til de samtaler, der ofte drukner i travle dage. Perioden er derfor oplagt til at investere i medarbejdere, relationer og retningen for virksomheden – og tage de vigtige beslutninger, der kommer til at præge resten af året.

For mange organisationer falder tempoet naturligt en smule i starten af året. December er afsluttet med årets sidste deadlines, juleferien har givet en pause, og kalenderen er endnu ikke fyldt med konferencer, kundearrangementer og projekter. Netop derfor rummer årets første måneder en overset strategisk mulighed. For når tempoet sænkes, stiger kvaliteten af de samtaler, der former resten af året.

”I vores branche er der jo helt klart perioder og datoer, der er ekstra rift om, og hvor det kan være svært at få alles ønsker til at gå op. Derfor synes jeg, det giver rigtig god mening for både kunder og venues at kigge ind i, hvilke typer events, der med fordel kan ligge i januar og februar, hvor der er langt mere fleksible forhold på begge sider af bordet”, siger Søren Bornerup Græsborg, Konferencechef i Mogens Dahl Koncertsal. 

TIMING IS EVERYTHING

Alt for ofte planlægges strategidage, kick-offs eller lederseminarer ud fra, hvornår kalenderen tilfældigvis er ledig. Men tidspunktet har større betydning, end mange tror. 

Hvis I mødes på tidspunkter, hvor jeres deltagere er mindre mentalt optaget af den næste deadline og mere til stede, opstår der naturligt plads til refleksion. Diskussionerne bliver dybere, perspektiverne bredere, og beslutningerne mere gennemtænkte.

Derfor er årets første måneder oplagte til strategiprocesser, lederudvikling, salgskick-offs og de møder, hvor organisationens kurs skal sættes.

INGEN LIGEGYLDIGHED I RAMMERNE

Ved du egentlig, hvor stor betydning, det har at starte året med at trække medarbejderne ud af de faste rammer og lade dem mødes i omgivelser med en anden stemning og et helt andet nærvær?

Når mennesker flyttes væk fra kontorets daglige drift og ind i nye rammer, bliver det lettere at tænke større, lytte bedre og udfordre vante perspektiver. Og hvis der er nogen, der ved noget om det, er det administrerende direktør i pej gruppen, Louise Byg Kongsholm:

”Vi vælger Mogens Dahl Koncertsals omgivelser meget bevidst. Ikke som dekoration, men som en del af budskabet. Tilbagemeldingen fra vores gæster er også, at det er sværere at koble fra, når man sidder et sted, der taler til en. Her er ingen ligegyldighed. Hverken i arkitekturen, i servicen eller i stemningen. Det er det, der gør forskellen”, siger Louise Byg Kongsholm.

Derfor er valg af venue heller aldrig blot en logistisk beslutning. Det er en samlet investering i kvaliteten af dialogen på mødet eller konferencen.
 

FÅ MEST VÆRDI FOR DIT MØDEBUDGET

Det har også en anden og langt mere praktisk fordel at samles i årets første måneder.

Konferencebranchen har – ligesom mange andre brancher – tydelige høj- og lavsæsoner. Det betyder, at januar og februar ofte giver både virksomheder og venues en fleksibilitet, som kan være svær at finde senere på året.

Her er et langt større tid og overskud til at kunne få et mere skræddersyet arrangementet, arbejde tættere sammen om indholdet og skabe en oplevelse, der passer præcis til organisationens behov. Samtidig oplever mange virksomheder også, at mødebudgettet rækker længere gennem mere attraktive priser, større valgfrihed og adgang til de mest eftertragtede dage.

SÆT RETNINGEN FOR RESTEN AF ÅRET

De fleste virksomheder bruger betydelige ressourcer på at udvikle strategier. Men en strategi har først værdi, når mennesker forstår den, tror på den og tager ejerskab for den. Det sker sjældent gennem en PowerPoint sendt på mail.

Det sker gennem samtaler. Gennem fælles refleksion. Og gennem møder, hvor der er tid til både at udfordre, diskutere og samle organisationen om en fælles ambition. Derfor er et strategiseminar eller et kick-off i januar eller februar langt mere end blot årets første møde.

Det er det øjeblik, hvor organisationen skaber det momentum, der vil præge beslutninger, samarbejde og resultater resten af året.

Så måske er årets roligste måneder faktisk de vigtigste. Ikke fordi der sker mindre.

Men fordi der bliver plads til at fokusere på det, der betyder allermest.

Find inspiration til dit næste møde her