- Tilbage til forsiden
- Leverandører
- Human Investigator





Indhent tilbud på Human Investigator
Du får lynhurtigt svar på din henvendelse. Vi sidder klar til at yde gratis råd og vejledning.
Eller ring
+45 33 97 43 43Du får lynhurtigt svar på din henvendelse. Vi sidder klar til at yde gratis råd og vejledning.
Eller ring
+45 33 97 43 43Du får lynhurtigt svar på din henvendelse. Vi sidder klar til at yde gratis råd og vejledning.
Niels Krøjgaards arbejde bevæger sig i krydsfeltet mellem psykologi og menneskelig adfærd, hvor han har specialiseret sig i kognitive processer og perceptionspsykologi, som han siden 90’erne har holdt foredrag omkring, underholdende shows om og undervisningsforløb fra hel- og halvdagskurser, til længere forløb om emnet. Emnerne han behandler spænder fra manipulationspsykologi og svindel, til undervisning i præsentationsteknik og nonverbal ”tale".
Oprindeligt begyndte Niels som tryllekunstner i 80’erne og har bl.a. arbejdet sammen med store kanoner som David Copperfield, David Blaine og Derren Brown. Han fik dog hurtigt interesse for det felt inden for trylleri, som beskæftiger sig med psykologi og menneskelig adfærd. I dag er hans virke som tryllekunstner i traditionel forstand lagt på hylden, men Niels er stadig en del af et eksklusivt netværk af tryllekunstnere og personer med psykologisk indsigt, der sammen udvikler tricks, rutiner og effekter til store tryllekunstnere og psykologiske entertainere på den internationale scene.
Gennem årene har Niels medvirket som ekspert i utallige tv-udsendelser, hvor han har været med til at røbe, hvordan de personer med påståede ægte overnaturlige evner snyder. Niels har i kraft af sit arbejde opnået stor erfaring med cold reading – en teknik, som personer med clairvoyante evner bruger til at skabe deres illusion, og han er som eneste dansker blevet undervist i Applied Cold Reading i London, af en af verdens førende eksperter på området, Ian Rowland.
Niels Krøjgaard er uddannet i etablering og detektion af troværdighed og bedrag, samt følelsernes intelligens hos Paul Ekman International i Manchester. Han har undervist hundredvis af politifolk, og været med til at uddanne specialstyrker hos Rigspolitiet, hvor nogle af landets bedste efterforskere bruger hans viden i forbindelse med afhøring af kriminelle. Niels har adgang til den nyeste forskning indenfor feltet, og hans viden kan blive jeres viden.
Glæd jer til et fascinerende, sjovt og indsigtsfuldt foredrag eller show. Ikke to af Niels’ optrædener er ens, men fælles for alle er, at Niels altid forud for arrangementet har haft en grundig dialog med kunden om deres tanker og ønsker. Derfor får I præcis det arrangement, I ønsker.